Det er ikke nødvendigt at støtte hver eneste danske film med seks millioner for at gøre dem økonomisk bæredygtige. Det mener filmproducent Regner Grasten, som i et interview med Jyllands-Posten kritiserer det filmstøtte-system, der bare poster flere penge i etablerede, men udbrændte instruktører.
"Der er masser af talent i faget, men støttesystemet virker ind i mellem som en slags socialkontor for en række etablerede instruktører. Mange burde have pakket deres skriveborde for længe siden, for de har ikke mere at fortælle. Når de danske film gik skidt i fjor, hænger det sammen med, at filmene er svage. De vil ikke noget. De kommer ikke under huden på modtageren. Instruktørerne har ikke ryggen mod muren, de har det tværtimod alt for godt," siger Regner Grasten til Jyllands-Posten.
Med film som "Anja & Viktor", "Krummerne" og "Op på fars hat" bag sig, kan Regner Grasten ikke just kritiseres for at lave smalle avantgarde-film. Tværtimod har han over 23 år omsat billetter for næsten 400 mio. kr. En sådan succes er ikke altid velset i en branche, hvor nogle næsten stiler efter at sælge så få billetter som muligt.
"Nogle gange er det min oplevelse, at man synes, at det er særligt fint at lave film, som ingen andre ens nærmeste gider at se. Så er det ligesom kunst på et højere niveau," siger producenten til Jyllands-Posten.
[email protected]