Af Lars Seier Christensen
Lars Seier Christensen er adm. direktør for Saxo Bank A/SSelvom der er mere debat om skattelettelser i Danmark, end vi har set det længe, så er det på sin plads at advare om karakteren af denne debat.
Borgerlige debattører er ved at falde over hinanden for at forklare dynamiske effekter, finde finansiering via justeringer af hvor skattebyrderne pålægges mest effektivt, og bevise hvordan det samlede skatterevenue vil stige i fremtiden. Meget af dette er rigtigt og relevant og burde gøre skattelettelser til en absolut no-brainer, uanset hvilken ideologisk grundholdning man har - med mindre den indebærer lighed for enhver pris selv på bekostning at, af alle bliver fattigere.
Så man burde vel kunne sætte sig tilbage, glæde sig over denne tendens og håbe på at budskabet også en dag siver ind hos de danske politikere - og at de har "modet" til at gennemføre noget, der ville være fuldstændigt ukontroversielt, hvis de turde bruge tiden på at forklare tingenes sammenhæng til den danske befolkning.
Men alligevel - så synes jeg, at man har en uro i sjælen, når man tænker på det lidt længere og bredere perspektiv. Hvorfor er det udelukkende den form for økonomisk rationale, der bruges til at begrunde skattelettelser? Hvorfor hører man næsten aldrig nogen tale om det rimelige i - det moralsk rigtige og nødvendige i - at et individ har retten til resultatet af sin egen personlige indsats? At Danmarks og individernes og - for nu at blive lidt bombastisk - menneskehedens fremtid er afhængig af, at folk tager ansvar for deres egen tilværelse og gør dette med glæde, og at de til gengæld også burde få lov at skabe de bedst mulige forhold for sig selv og deres nærmeste?
Er det nu så vigtigt at få dette element med, hvis vi nu alligevel kan få en bred accept af skattelettelser ved at fokusere på de økonomiske rationaler, eller er det kun teori for liberalistiske feinschmeckere? Jeg tror, det er vigtigt. Der kan opstå andre, fremtidige situationer, hvor andre økonomiske rationaler kan blive fejlagtigt, men overbevisende fremført og lede til helt anderledes konsekvenser.
Grunden til, at dine penge tilhører dig, og mine penge tilhører mig, er, at det er respektivt dig og mig, der har skabt grundlaget for disse værdier. Er vi begge parat til at medvirke økonomisk og intellektuelt til, at der eksisterer en fornuftig infrastruktur og solide rammer for at værdiskabelse kan foregå? At der er et sikkerhedsnet og hjælp til folk, der reelt og uden egen skyld er ude af stand til at skabe et lignende grundlag for deres tilværelse, permanent eller midlertidigt? Absolut. Behøver det at koste 63 % af alt hvad vi skaber? Absolut ikke.
Grunden til, at du skal have lov til at beholde størstedelen af dine penge, er ikke at du således bliver bedre motiveret til at skabe et skattegrundlag. Grunden er at du har tjent dem og har et moralsk krav på dem - et krav som staten aldrig kan have.
Det er yderst nødvendigt at vi, som borgerlige, liberale mennesker, ikke glemmer at hovedårsagerne til at forlange skattelettelser er moralske og værdibaserede. Fordi vi i alt for lang tid har forsømt dette i denne og andre afgørende debatter, er værdigrundlaget ved at skride i de vestlige samfund - mens samfund, vi tidligere betragtede som diktatoriske og umenneskelige, nu løfter den økonomiske - og dermed ultimativt set også den personlige - friheds faner. Det kan resultere i katastrofale konsekvenser for den verden, vi har vænnet os til at opfatte som en selvfølge igennem de seneste 50 år.
Samtidig med at folk i Kina sættes fri til at skabe sig et bedre liv, så skaber vi i Vesteuropa en kultur af mennesker, der ikke længere føler sig forpligtet til at sørge for sig selv, men ser det som en indiskutabel samfundsopgave, en menneskerettighed, at andre mennesker arbejder som slaver for dem, fordi de har sat et kryds på en stemmeseddel.
Prøv engang at se hvilke "værdier", der ligger implicit i følgende, skræmmende tal fra en nylig meningsmåling lavet af Financial Times/Harris.
"Bør EU gøre mere for at beskytte folk mod negative effekter af globalisering?". I Spanien svarer 94% af folk, der i forvejen mener, at globalisering har en negativ effekt, ja til dette udsagn. I Tyskland (verdens største eksportør, i øvrigt ...) var det "kun" 89%. Hvad er implikationerne for folk, der prøver at skabe sig et anstændigt liv udenfor Spanien og Tyskland? Hvilke værdier er det udtryk for?
"Bør dit lands regering fastsætte et loft for lønningerne af topledelsen af selskaber?" I England mener 60% ja, og tallet er endnu højere i andre europæiske lande. Måske skulle man have spurgt, om de samme 60% mener, at deres selskaber bør ledes af spillere fra B- eller C-holdet, mens alle A-holdets stjerner er i USA, hvor kun 32% af befolkningen føler, at deres regering er berettiget til så utilstedelig en indblanding i erhvervslivet.
58% procent af englænderne og 63% procent af tyskerne mener, at de højeste indkomster bør beskattes mere. Mon ikke det i overvældende grad er de 58% og 63% af befolkningen, der ikke falder i den høje indkomstkategori - men føler sig moralsk berettiget til skamløst at konfiskere endnu mere af andre menneskers indkomst - der svarer ja til dette?
Denne internationale undersøgelse er i sandhed skræmmende læsning, der forklarer meget om hvorfor opportunistiske politikere agerer, som de gør.
Vi behøver dog ikke at gå til udlandet for at blive beklemte. I en simpel, men dog rammende undersøgelse af danskernes holdning til 4 spørgsmål om indtægtsudjævning, statens kontrol over erhvervslivet, skat og sociale reformer, måles jævnligt fordelingen mellem venstre- og højreorienterede i Danmark. I 2001, da den borgerlige regering trådte til, var 54% af befolkningen venstreorienteret i deres grundholdninger. Nu er tallet 73%.
Sådanne undersøgelser udgør et massivt wake-up call til de af os, der gerne ser et friere og rigere Danmark i det 21. århundrede. Det er vores egen manglende konsekvens, vort manglende mod til at fastholde de moralske begrundelser snarere end de utilitaristiske, der gør, at værdikampen tabes i det omfang, som den tilsyneladende gør i øjeblikket. Ved at gå på kompromis med værdierne, ved at acceptere socialisternes præmisser for en argumentation og debat, der sætter samfundet over individet, lægger vi selv grunden til et sammenbrud af moralitet på langt sigt. Og når moralitet og respekt for individet forsvinder, så er vejen banet for ugerninger og katastrofer af enhver karakter og størrelsesorden - det er desværre bevist alt for mange gange i verdenshistorien.
Så lad os af og til se bort fra iveren efter at tækkes midten, at tækkes det ukontroversielle, og fastholde at det at være liberal er at have reelle og ærlige værdier - de værdier der har skabt alt det positive i den verden, vi lever i. Det er også en del af vores ansvar.
