Hver tiende DF-vælger kan erobres af SF

Mere end hver tiende af Dansk Folkepartis vælgere føler sig fristet af at stemme på SF, viser en meningsmåling, som Catinét Research har lavet for...

Slettet Bruger,

17/03/2008

Mere end hver tiende af Dansk Folkepartis vælgere føler sig fristet af at stemme på SF, viser en meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzaus Bureau.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere svarer 11,3 procent, at de ville stemme på SF, hvis de ikke skulle stemme på Dansk Folkeparti. Dermed er Dansk Folkeparti ubetinget det parti fra VKO-blokken, som er mest i fare for at afgive stemmer til den fremstormende Villy Søvndals SF.

Hos de Konservative er det således kun 3,0 procent af vælgerne, som angiver SF som deres næstmest populære parti, mens det hos Venstre er 5,7 procent af vælgerne.

I weekenden viste en meningsmåling i Jyllands-Posten, at VKO-blokkens mandatflertal i Folketinget vil være det mindst mulige, hvis der blev udskrevet valg i dag - 88 til VKO, 87 til opposition til venstre for regeringen. I forhold til en tilsvarende måling i februar er oppositionen gået fem mandater frem p.g.a. SF's succes.

[email protected]

Kilde: