"Hjemløse" fodboldspillere har egen bolig

Slettet Bruger,

07/08/2007

Man behøver ikke at være en stakkel, der sover på bænke og på stationer for at være hjemløs. Hvis man var en af deltagerne i det verdensmesterskab for hjemløse, der sluttede i weekenden, kan man sagtens være hjemløs og samtidig have en bolig. Det er i hvert fald, hvad tre ud af de otte danske "hjemløse-spillere" har. Ifølge Ombold, der arrangerer den danske del af stævnet, bor resten af spillerne på herberg, forsorgshjem eller hos venner. Adspurgt om ikke ordet " hjemløselandshold " er en smule misvisende, svarer Ombold:

"Jo, det er lidt misvisende. I virkeligheden burde man kalde det landsholdet for socialt udstødte. Hjemløshed er bare den sidste station på vejen i en lang række af sociale begivenheder. Men at kalde det landsholdet for socialt udsatte er for uforståeligt," siger Tina Juul Rasmussen, informationsmedarbejder hos Ombold, til avisen.dk.

Kravet til de "hjemløse" spillere er, at de inden for de seneste to år har været hjemløse eller haft andre store sociale problemer. Som målmanden René Bo Nielsen, der er tidligere stofmisbruger og hjemløs, men som i dag bor i egen bolig. Han mener ikke, at det er noget problem, at han er med på et hold for hjemløse.

"En der bor under Nørreport Station er jo nok ikke lige til at spille fodbold," siger han.

[email protected]

Kilde: