Her går grænsen, Sverige!

Slettet Bruger,

03/09/2007

Af Rune Kristensen

Rune Kristensen er landsformand for Konservativ Ungdom og BA.scient.pol.

Igennem tiden har vi danskere fundet os i meget fra vores svenske naboer. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de danske følelser over for vores såkaldte "broderfolk", aldrig har været særligt varme - årsagen fortaber sig ganske vist lidt i det uvisse.

Personligt kan jeg i hvert fald ikke erindre hverken Kalmar-unionen eller besættelsen af Skåne, Halland og Blekinge - ligesom jeg tvivler på, at de færreste unge svenskere har et nærmere personligt forhold til "blodbadet i Stockholm", men alligevel er det som om, at de ting ligger i baghovedet.

Måske skyldes det en form for mindreværdskompleks, vi danskere har i forhold til svenskerne. Det var trods alt dem, der vandt den seneste af vores krige - nu tænker jeg på rigtige krige, og ikke dem på fodboldbanen, hvor vi senest så, at svenskerne fejt udnyttede en naiv dansker, der var flyttet hinsidan, og fik ham til at løbe ind på banen for at sikre en svensk sejr.

Samtidig har svenskerne også på andre områder haft førertrøjen i flere år. Altså, vi opfandt Ellerten - mens de har både Volvo og Saab. Vores eneste mobiltelefonfabrik gik konkurs - mens de stadig har Ericsson. Vi køber alle vores møbler hos Ikea, og vores børn læser Astrid Lindgreen.

Skattelettelser er noget, vi først netop er begyndt at overveje - om end meget beskedne af slagsen - mens svenskerne også her er langt foran.

Jeg tør slet ikke nævne anden sport og musik - men hvor er den danske Bjørn Borg? Eller det danske ABBA?

Nej, der er ingen tvivl, svenskerne og Sverige er langt mere kendte verden over, end vi er. Sverige er et bedre "brand", som det hedder på moderne dansk ...

Men det forsøgte vi fra dansk side at gøre noget ved, da vi i 2006 lancerede et verdensomfattende 'branding-projekt' ved navn Muhammed-krisen, hvor vi fra dansk side prøvede at tage patent på ytringsfrihed som et særligt kendetegn. Projektet var en kæmpe succes. Danmark overhalede på rekordtid svenskerne i "kendthed".

Desværre har vi åbenbart forsømt at tage patent på projektet, for nu kan vi konstatere, at vore svenske naboer laver et fuldstændigt plagiat af vores kampagne.

Her går grænsen, Sverige!

Vi kan leve med, at I har slået os på de tidligere nævnte punkter, vi kan endda leve med, at I fylder vores medicinstudier, og at I vælter fulde rundt i vores gader. Men, når vi endelig finder en niche, der kan placere os på verdenskortet, så må I holde nallerne væk.

Forstå det nu; når VI tegner Muhammed, så er det et forsvar for ytringsfriheden - men når I gør det; så er det bare en genoptrykkende provokation mod alverdens muslimer!

Vi må simpelthen konstatere, at Sverige kører med 'low-budget'-ytringsfrihed:

- Vi havde 12 forskellige tegnere - I har én.

- Vores tegninger af Muhammed var morsomme. Det var sådan noget med en bombe i turbanen - jeres er bare en Muhammed med en krop som en hund. Det er jo så almindeligt med hunde i tegneserier; tag Nuser, Terry, Ratata, Futte, Freddie - dem er der masser af.

Det er fint nok, at I også vil være med til at forsvare ytringsfriheden - det er vel også en af de få ting, der ikke er reguleret nævneværdigt i Sverige - men så find jeres egen måde at gøre det på.

Når det så er sagt, så skal vi nok også tilgive jer for det her. I gør det jo i den bedste mening, og selv om I måske ikke støttede os helt så meget i vores 'Muhammed-sag', som vi kunne have ønsket, så skal vi nok støtte jer. Kampen for ytringsfriheden er trods alt så vigtig, at vi må se bort fra, at I kunne have gjort det bedre, og alligevel støtte jer.

Generelt er jeg jo af den opfattelse, at man må sige nogenlunde, hvad man vil. Om det er at beskylde svenskere for at være fulde, Pia Kjærsgaard for at være fremmedfjendsk eller at tegne Muhammed, så er ytringsfrihed - herunder kritik, ironi, sarkasme - ikke kun en del af dansk kultur, men fundamentet for at vi kan kalde os et frit og demokratisk samfund.

Når vi ser muslimer verden over gå amok over tegninger som disse, så må vi stå fast - og stå sammen, for at forsvare ytringsfriheden. Også selvom det er svenskere, det går ud over denne gang.

Kilde: