Gymnasierektorer: Ok med skoleblokader

Slettet Bruger,

02/10/2007

På flere nordsjællandske gymnasier står der strejker og blokader på skoleskemaet i dag. I Allerød, Birkerød, Frederiksværk og Helsingør nedlagde eleverne undervisningen allerede i går og i dag fulgte gymnasierne i Espergærde og Rungsted efter. Og det er skam helt i orden, mener flere af rektorerne ifølge Frederiksborg Amts Avis.

"Jeg har taget elevernes nedlæggelse af undervisningen til efterretning og har stor respekt for, at de har taget beslutningen efter at have gennemført en demokratisk afstemning og debat. Jeg synes, det viser en modenhed, og at eleverne tager situationen alvorligt," siger Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium.

Ordet demokrati forekommer også, når kollegaen fra Birkerød Gymnasium, Anders Kloppenborg, skal kommentere elevernes varslede blokade.

"Et flertal af de fremmødte elever har besluttet at blokere for undervisningen. Det har vi valgt at respekterre, så vi undgår en egentlig fysisk blokade. Det er unødvendigt. Samtidig er det jo sådan, at eleverne skam stadig lærer noget om demokratiets spilleregler ved aktioner som denne. De lærer, at enhver beslutning har en konsekvens. Samtlige elever får nemlig registreret fravær de to dage, blokaden varer," siger Anders Kloppenborg.

[email protected]

Kilde: