Frit valg mellem private og offentlige universiteter

Slettet Bruger,

10/07/2007

Private universiteter skal have mulighed for at etablere sig i Danmark og konkurrere med de otte eksisterende offentlige universiteter. Det foreslår Venstres forskningsordfører Torsten Schack Pedersen i Berlingske Tidende i dag.

"Vi skal have gjort paletten af uddannelsestilbud større til gavn for både danske studerende, danske virksomheder og hele det danske samfund. Private universiteter vil kunne øge konkurrencen på uddannelsesområdet og dermed skabe dygtigere studerende. For os er det afgørende, at uddannelsernes kvalitet er i topklasse, og så er det ikke afgørende, om universitetet er privat eller offentligt ejet," siger forskningsordfører Torsten Schack Pedersen (V).

Blandt de mulige spillere på det nye universitetsområde melder erhvervsmanden Asger Aamund sig. Grundlægggeren af Bavarian Nordic og NeuroSearch er ikke afvisende over for at kaste sig ud i etableringen af en privat uddannelsinstitution.

"I det øjeblik virksomhederne er overskudsgivende - og det er Bavarian Nordic jo ved at blive - så vil jeg meget gerne bruge en del af det overskud til at styrke det akademiske miljø i Danmark. For eksempel i et samarbejde med andre forskningstunge virksomheder," udtaler Aamund.

Harvard i Haderslev?
For nylig vedtog Folketinget at danske studerende kan tage der taxemetertilskud med til universiteter i udlandet. Med det nye forslag åbnes der mulighed for den omvendte trafik, at udenlandske universiteter kan etablere filialer i Danmark.

"Der er nogle meget spændende udenlandske universiteter, særligt amerikanske og australske, som er i gang med at placere afdelinger rundt omkring i verden. De skal også have til at bosætte sig i Danmark, så danske studerende får endnu flere valgmuligheder," siger Torsten Schack Pedersen.

Forslaget er med støtte fra de konservative og Dansk Folkeparti sikret flertal i Folketinget.

[email protected]

Kilde: