Fransk skuespillerinde undskylder Røde Brigade-udtalelser

Slettet Bruger,

26/08/2007

Det er ikke kun nordjyske, socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der kan udtrykke beundring for morderiske venstrefløjsikoner. For nylig kom den franske skuespillerinde Fanny Ardant for skade at udtale, at den marxistiske terrororganisation Den Røde Brigades grundlægger Renato Curcio var hendes helt, og at hun "betragtede Den Røde Brigade-fænomenet som meget rørende og lidenskabeligt". Men nu undskylder skuespillerinden ifølge BBC.

"Mine ord har bragt lidelse til folk, der i forvejen har lidt, og jeg beder om deres tilgivelse," udtaler Fanny Ardant.

Den Røde Brigade stod blandt andet bag mordet på den tidligere italienske premierminister, kristendemokraten Aldo Moro i 1978. Deres terrorisme kostede mere end 400 menneskeliv i 70´erne og Ardants udtalelser har derfor ført til heftig kritik.

"Ingen forlanger, at en skuespillerinde skal være intelligent eller kende til de utallige tragedier, men hun kunne i det mindste vise lidt respekt or ofrenes familier," udtalte Luca Volonto fra Kristendemokraterne.

Fanny Ardant er også blevet opfordret til ikke at vise sig på den kommende filmfestial i Venedig, hvor hun ellers skulle præsentere sin nye film.

[email protected]

Kilde: