Fra 20-21: Danskerne sænkede forbruget med 0,5 pct.

Dele af Danmark slukkede i går aftes mellem kl

Slettet Bruger,

30/03/2008

Dele af Danmark slukkede i går aftes mellem kl. 20 og kl. 21 i lyset for at mindske CO2-udledningen, skriver Ritzau.

Happeningen der var på opfordring fra Verdensnaturfonden, endte med at blive symbolsk, da det samlede forbrug kun faldt med en halv procent. Ifølge virksomheden Energinet, der ejer det overordnede el- og naturgasnet herhjemme, fik kampagnen danskerne til at reducere deres elforbrug med 21.000 kilowatt-timer. Det svarer til 10 ton CO2.

Det samlede elforbrug udgjorde godt fire millioner kilowatt-timer.

DONG: Ingen effekt
Hos DONG Energy, der står for el-forsyningen i Københavnsområdet, var det som en normal dag på arbejdet.

"Det ligner en normal lørdag aften med et jævnt faldende forbrug. Vi kan ikke registrere noget nævneværdigt fald omkring kl. 20, og på samme måde kan det heller ikke ses, at en hel masse har tændt for de elektriske installationer efter kl. 21," lyder meldingen fra Dongs netcenter ifølge Ritzau.

[email protected]

Kilde: