Forbrydelsens Meyer ville være kommunististisk massemorder

Slettet Bruger,

22/11/2007

Står valget mellem Che Guevara og de hundredevis af mennesker, der sad i La Cabana-fængslet i 1959, vælger man måske Che, fordi han havde pistolen og bestemte hvem, der slap derfra med livet i behold. Står valget mellem Che Guevara og de mange tusinder indsatte i Cubas "forbedringslejre" i 60'erne, vælger man måske Che, fordi han oprettede dem og forlod dem til fordel for ministerposter i stedet for gravsteder. Men står valget mellem alle historiske personer er valget af Che måske ikke så oplagt.

Ikke desto mindre er Ernesto Rafael Guevara de la Serna alias Che Guevara lige netop den historiske person, som skuespiller Søren Malling, kendt som Jan Meyer i "Forbrydelsen", helst villle have været. Det svarer han frejdigt på spørgsmålet i dagens Nyhedsavisen.

"Det kunne have været sjovt at være Che Guevara. Men i Danmark ville det have været sjovt at være Jens Otto Krag, da han, dagen efter Danmark havde sagt ja til EF, stillede sig op med et smil på læben og sagde, at nu trækker jeg mig tilbage," siger Søren Malling blandt andet.

Af artiklen, der består af en række standardspørgsmål, fremgår det også, at Søren Malling betragter sig selv som et "forholdsvist pænt menneske, der opfører sig ordentligt".

Og så vil han gerne tage på ferie med venner til Cuba. Der kunne han jo så passende finde efterkommere til Guevaras ofre og spørge, om de deler hans opfattelse af "sjovt".

[email protected]

Kilde: