Fogh vil have ny EU-politik

Slettet Bruger,

20/10/2007

Danske politiker skal stå sammen om at formulere en ny EU-politik, når den nye traktat er vedtaget. Det var budskabet fra Anders Fogh Rasmussen (V) under EU-topmødet i Lissabon, skriver jp.dk.

Statsministeren frygter, at regeringen kan komme i indenrigspolitisk stormvejr over EU-diskussionerne, og har nu inviteret alle de EU-venlige partier i Folketinget til at forhandle, hvordan den nye traktat skal udnyttes. Venstre, de Konservative, Socialdemokratiet, de Radikale, SF og Ny Alliance har alle sagt ja til at forny og opdatere den politiske aftale, der blev indgået i 2004, der hedder "Danmark i det udvidede EU."

"De har alle givet deres tilslutning til, at vi nu går i gang med at formulere rammerne for en ny europapolitik på baggrund af reformtraktaten," siger statsministeren under EU-topmødet i Lissabon, ifølge jp.dk.

Taktisk manøvre
Hos de Radikale takker formand Margrethe Vestager ja til statsministerens invitation.

"Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at vi får en fornyet aftale. Jeg tror, at det bliver meget enklere for de folk, der skal arbejde med traktaten, hvis der ligger en ny politisk aftale. Det glæder os selvfølgelig, at Ny Alliance også vil være med," siger hun til Ritzau.

Politiske iagtagere vurderer ifølge jp.dk, at manøvren kan være et forsøg på at skabe borgfred forud for afgørelsen om en folkeafstemning om traktaten.

[email protected]

Kilde: