Fogh køber kæmpepavillon på skatteydernes regning

Slettet Bruger,

25/05/2007

Der skal være god plads til at underholde statsoverhoveder fra hele verden, og Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil derfor udvide den officielle statsministerbolig med en pavillon på 311 kvadratmeter, skriver Ritzau. Pavillonen vil være på størrelse med halvanden tennisbane og skal ifølge statsministeren opføres "med henblik på en mere hensigtsmæssig afvikling af større officielle arrangementer, herunder pressemøder, på Marienborg."

Den forklaring køber Niels D. Lund fra SF dog ikke.

"Jeg har ærlig talt svært ved at se nødvendigheden af denne pavillon. Hvis argumentet er, at det er til arrangementer, hvor der er et stort presseopbud, mener jeg, at for eksempel Statsministeriet vil være et bedre sted at holde den slags," siger han.

Endnu har Statsministeriet ikke overblik over, hvor mange skattepenge byggeriet kommer til at koste, men Ekstra Bladet gætter på, at der bliver tale om et pænt millionbeløb.

mkr


Kilde: