Fogh hyldede Bush

Der er altid visse normer for høflighed, når statsledere møder hinanden, men de amerikanske journalister kunne ifølge Berlingske Tidende ikke huske...

Slettet Bruger,

02/03/2008

Der er altid visse normer for høflighed, når statsledere møder hinanden, men de amerikanske journalister kunne ifølge Berlingske Tidende ikke huske lignede tilfælde i fortiden hvor en fremmed lands regeringsleder, i den grad havde rost deres præsident.

Anders Fogh Rasmussen gav i går sin afsluttende tale efter to dages besøg på George Bush's private ranch i Texas, og hvis man skulle have været i tvivl om Fogh Rasmussens følelser for præsident Bush før talen, var der vist ingen der var det efter.

"Frihed og værdighed for mennesker er universelle værdier. Det er værdier, som mennesker, der lever i undertrykkelse og under brutale regimer, stræber efter. Vi har en forpligtelse til at stå ved de menneskers side i deres kamp for frihed og demokrati," sagde Anders Fogh Rasmussen:

"Dette er vores fælles udfordring, og du, hr. præsident, og USA har mere end nogen anden fremmet denne vision om frihed og demokrati. Tillad mig at give dig min hyldest for dette."

Overbevist miljøforkæmper
Statsministeren havde primært brugt mødet til at drøfte USA's støtte til forberedelserne op mod klimatopmødet i København i 2009. Og der opstod en vis forbløffelse, da statsminsteren kaldte George Bush for en "overbevist miljøforkæmper", og både dansk og amerikansk presse bad ham uddybe.

"Ranchen her er et godt eksempel. Jeg fik lejlighed til at se hans ranch de to gange, vi var ude at cykle sammen, og det gav mig et godt indblik i, hvordan præsident Bush anvender genbrug og arbejder på at få genskabt den oprindelige prærie," sagde Fogh Rasmussen.

Statsministeren fremhævede også George Bush's bestræbelser på at samle verdens 15 største udledere af drivhusgasser om fælles målsætninger til nedbringelse af udledningen. Det betegnede Fogh som et "positivt bidrag" til arbejdet med at få de største udledere af CO2 med i en FN-aftale.

Præsident George Bush kvitterede med at takke for den danske indsats i Irak og Afghanistan med ordene:

"Jeg takker dig for din klare forståelse af udfordringerne."

[email protected]

Kilde: