Fogh gør status: "Vi har grundlagt nogle nye måder at tænke på"

I dagene efter Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister faldt der i pressen knubbede ord fra borgerlig-liberale meningsdannere, som skulle b...

Slettet Bruger,

12/05/2009

I dagene efter Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister faldt der i pressen knubbede ord fra borgerlig-liberale meningsdannere, som skulle bedømme Foghs indsats for at forandre Danmark i en mere liberal retning. Det havde de meget svært ved at se, at han havde gjort. Men nu giver Anders Fogh Rasmussen i Politiken sin egen vurdering, og den ser anderledes positiv ud.

"Det er et andet Danmark - og efter min opfattelse et bedre Danmark - end det, jeg overtog i 2001. Nu lyder det lidt autoritært at tale om, at Danmark skulle være gået fra at være et land bygget på socialdemokratiske værdier til en Venstre-stat - men vi har grundlagt nogle nye måder at tænke på, som vil have meget langvarig virkning på det danske samfund," siger han til avisen.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen har han som statsminister stået i spidsen for en værdikamp, som har gjort op med "centralistiske standardløsninger".

"Jeg anser det for en holdningsændring i liberal retning, at folk ikke betragter offentlige ydelser som almisser, hvor man bare kan stå med hatten i hånden. Ligesom jeg betragter det som en holdningsændring, at man ikke længere bare vil finde sig i at stå på venteliste, men rent faktisk siger, at man har betalt sin skat og derfor vil have kvalitet, for ellers går man et andet sted hen," siger Anders Fogh Rasmussen til Politiken.

Han kalder selv sit projekt for "kulturliberalisme".

[email protected]

Kilde: