Fogh advarer Obama

Ved en tale i det amerikanske handelskammer rettede statsminister Anders Fogh Rasmussen i går en løftet pegefinger i retning af de to demokratiske ...

Slettet Bruger,

29/02/2008

Ved en tale i det amerikanske handelskammer rettede statsminister Anders Fogh Rasmussen i går en løftet pegefinger i retning af de to demokratiske bejlere til posten som USA's næste præsident, Barack Obama og Hillary Clinton. Det skriver Jyllands-Posten.

I den seneste tid har de to kandidater gjort sig til talsmænd for øget økonomisk protektionisme og kritiseret internationale frihandelsaftaler, som de mener har kostet millioner af amerikanske arbejdspladser.

Det man ikke ser
Anders Fogh nævner ingen navne i sin tale, men adressen er tydelig nok.

"Når økonomien har det svært, er der en tendens til at reagere defensivt. Man bør gøre det modsatte og fremme frihandel. NAFTA er og vil blive en fordel for USA. Man må skelne mellem, hvad man ser og ikke ser," sagde han med tydelig reference til sin bog "Vera og Benefica", der bygger på den franske 1800-tals økonom Frédéric Bastiats bog, "Det man ser og det man ikke ser":

"Man ser gammeldags job blive udliciteret, men man ser ikke nye job blive skabt. Det er bedre job. Det er fremtidens job. Når job udliciteres til lande som Kina og Indien, så bliver de rigere og kan købe mere fra os."

"De, der er imod frihandel, tænker på en statisk facon og skaber fare for isolationisme. Det er virkelig den forkerte holdning," lød det ifølge Jyllands-Posten fra den danske statsminister.

[email protected]

Kilde: