Flyveliste gør livet surt for terrorbekæmpere

En liste med navnene på formodede terrorister skaber problemer i USA

Slettet Bruger,

04/05/2008

En liste med navnene på formodede terrorister skaber problemer i USA. Uskyldige rejsende er i årevis blevet afvist i lufthavne, fordi deres navn minder om et navn på den såkaldte ikke-flyvningsliste. Men nu viser det sig, at nogle af regeringens egne terrorbekæmpere også rammes af flyveforbuddet. Det beretter Washington Times.

Der er tale om særlige luft-agenter fra Afdelingen for Indenrigssikkerhed, der rejser undercover for at kunne gribe ind under en gidselssituation. Men agenter, hvis navne er at finde på listen, risikerer at blive midlertidigt tilbageholdt eller endda afvist ved gaten.

Chikaneret i seks år
"I nogle tilfælde er flyet lettet uden at have beskyttelse ombord, fordi personalet insisterede på, at agenterne ikke måtte flyve. Jeg har set fyre, der har fået forbud mod at komme ombord på flyet," siger en luft-agent til Washington Times.

En anden luft-agent hævder at være blevet chikaneret siden 2002, fordi hans navn stemmer fuldkommen overens med et navn på terrorlisten.

Agent-afdelingen har nu lovet at gøre noget for at løse problemet, og beder bl.a. luft-agenterne om at tage kontakt til de flyveansvarlige, hvis agenten har problemer med at blive flyvegodkendt.

[email protected]

Kilde: