Politikere fra både V, K, DF og S er positive over for at lade private investorer være med i arbejdet, når der snart skal bygges en Kattegat-bro. Forslaget kommer fra transportminister Flemming Hansen (K), og det møder opbakning fra et bredt flertal af partierne.
"Den melding er fornuftig og konstruktiv. Vi er meget varme på en Kattegatforbindelse, og det er vigtigt at analysere alle mulige værktøjer," siger Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne, til Berlingske Tidende.
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen er lun på idéen.
"Det er noget, vi har talt om tidligere, og jeg finder tiden inde til, at private investorer bliver lukket ind, når vi taler store offentlige investeringer. Men vi skal først have en politisk dialog med de interesserede, så vi kan få et politisk beslutningsgrundlag. Det skal udvikles, og vi må sætte vores embedsværk i gang."
Flere mulige modeller
Også fra regeringens støtteparti lyder der opmuntrende ord.
"Dansk Folkeparti er selvfølgelig imødekommende overfor ethvert privat initiativ i forbindelse med udbygning af infrastrukturen. Det er vi, fordi det kan bringe vores infrastruktur på forkant i verdenssammenhænge. Jeg er også sikker på, at danskerne er parate til at betale for at komme frem fra A til B. Bare det går hurtigt," siger trafikordfører Walter Christophersen (DF).
Transportministeren har endnu ikke besluttet sig for en konkret model, men peger på flere mulige. Eksempelvis kan staten garantere for lånet, hvorefter en privat aktør arrangerer lånet og opfører anlægget. En anden mulighed er at lade en pensionskasse står for opførelsen, hvorefter staten kan købe anlægget tilbage over en årrække.
Grænser for privat samarbejde
Socialdemokraterne er dog ikke meget for en model, hvor en bro er privatejet i længere tid.
"Når den står der og er betalt hjem, så skal den være statens ene og alene. Det er statens risiko, og derfor bør det også være staten, som ejer den, når den er opført. Men i opførelsesperioden må den gerne være ejet af private. Man kan jo heller ikke forestille sig en Storebæltsbro, der var ejet af private, for hvis den brød sammen, så vil det være statens opgave at få lavet en ny," siger Magnus Heunicke.
Også transportministeren sætter grænser for, hvor langt samarbejdet med private skal række.
"Det er klart, at brugernes interesser skal varetages, og der kan blive forskellige bindinger, som vi kan blive nødt til at lægge ind. Vi kan for eksempel ikke lade brugerbetaling tage himmelflugt, og det tror jeg heller ikke, private investorer er interesseret i."
[email protected]
"Den melding er fornuftig og konstruktiv. Vi er meget varme på en Kattegatforbindelse, og det er vigtigt at analysere alle mulige værktøjer," siger Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne, til Berlingske Tidende.
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen er lun på idéen.
"Det er noget, vi har talt om tidligere, og jeg finder tiden inde til, at private investorer bliver lukket ind, når vi taler store offentlige investeringer. Men vi skal først have en politisk dialog med de interesserede, så vi kan få et politisk beslutningsgrundlag. Det skal udvikles, og vi må sætte vores embedsværk i gang."
Flere mulige modeller
Også fra regeringens støtteparti lyder der opmuntrende ord.
"Dansk Folkeparti er selvfølgelig imødekommende overfor ethvert privat initiativ i forbindelse med udbygning af infrastrukturen. Det er vi, fordi det kan bringe vores infrastruktur på forkant i verdenssammenhænge. Jeg er også sikker på, at danskerne er parate til at betale for at komme frem fra A til B. Bare det går hurtigt," siger trafikordfører Walter Christophersen (DF).
Transportministeren har endnu ikke besluttet sig for en konkret model, men peger på flere mulige. Eksempelvis kan staten garantere for lånet, hvorefter en privat aktør arrangerer lånet og opfører anlægget. En anden mulighed er at lade en pensionskasse står for opførelsen, hvorefter staten kan købe anlægget tilbage over en årrække.
Grænser for privat samarbejde
Socialdemokraterne er dog ikke meget for en model, hvor en bro er privatejet i længere tid.
"Når den står der og er betalt hjem, så skal den være statens ene og alene. Det er statens risiko, og derfor bør det også være staten, som ejer den, når den er opført. Men i opførelsesperioden må den gerne være ejet af private. Man kan jo heller ikke forestille sig en Storebæltsbro, der var ejet af private, for hvis den brød sammen, så vil det være statens opgave at få lavet en ny," siger Magnus Heunicke.
Også transportministeren sætter grænser for, hvor langt samarbejdet med private skal række.
"Det er klart, at brugernes interesser skal varetages, og der kan blive forskellige bindinger, som vi kan blive nødt til at lægge ind. Vi kan for eksempel ikke lade brugerbetaling tage himmelflugt, og det tror jeg heller ikke, private investorer er interesseret i."
[email protected]
