Flertal for at lempe revisionskrav til virksomheder

Slettet Bruger,

17/07/2007

Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen foreslår nu, at virksomheder med en omsætning under 58 millioner om året skal have mulighed for at vælge et såkaldt review i stedet for den almindelige revision. Det skriver Børsen i dag. Med et review, der er 15 procent billigere, slipper man blandt andet for den fysiske kontrol af varelagereret

"Det er mit indtryk, at det vil spare en del millioner i sparede administrative byder for erhvervslivet, og det er godt, men det er endnu bedre, at man så kan fokusere indsatsen, der hvor der er noget at komme efter," udtaler Jacob Jensen.

Revisionslettelsen vil løfte omsætningsgrænsen for revisionspligtige virksomheder op til EU´s minimusgrænse. Forslaget kommer blot et år efter, at Folketinget besluttede at indføre review for virksomheder med en omsætning på højest tre millioner kroner, og både de Konservative og socialdemokraterne melder sig klar til at hæve omsætningsgrænsen.

Til gengæld maner Dansk Erhverv, som er interesseorganisation for en bred vifte af små og mellemstore virksomheder, til besindighed.

"Vi mener slet ikke, at efterspørgslen efter afskaffelse af revisionspligten er så stor, og i virkeligheden er det heller ikke det regeringen er interesseret i. Den er bare interesseret i at få nogle tal, der viser, at den letter de administrative byrder," siger Christian Sestoft, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

EU har besluttet at øge revisionskravene efter de amerikanske erhvervsskandaler i blandt Enron. Prisen på en klassisk revision vil stige med op til 25 procent og altså gøre forskellen mellem revision og review endnu større end i dag.

[email protected]

Kilde: