Flere brande over hele landet

Overalt i Danmark har der i nat været uroligheder med afbrændte biler og containere til følge

Slettet Bruger,

17/02/2008

Overalt i Danmark har der i nat været uroligheder med afbrændte biler og containere til følge. Det beretter Jyllands-Posten.

Værst stod det til i København, hvor der i alt blev registreret 13 containerbrande. Omkring kl. 23.00 blev der anmeldt en brand i en bybus på Vesterbrogade ved Rådhuspladsen. Branden blev startet af tre hætteklædte unge muslimer, oplyser politikommissær Lars Borg fra Københavns Politi, der regner med, at videooptagelser fra bussen vil afsløre gerningsmændene.

I Stengade på Nørrebro måtte flere beboere før midnat evakuere deres lejligheder på grund af en brand i et skur i baggården. Varmen var så kraftig, at ruder blev sprængt. Rutinemæssigt afventede Københavns Brandvæsen eskorte fra politiet, inden slukningskøretøjerne kørte ud på Nørrebro.

På Amager blev tre biler flammernes bytte.

Skole sat i brand
I Århus blev i alt 11 brande registreret i løbet af natten. Flere bydele blev ramt end det var tilfældet de forrige aftener, skriver Jyllands-Posten. Fire unge brandstiftere blev anholdt, mistænkt for ildpåsættelse af en vuggestue på Haurumsvej i Tilst ved Århus fredag aften.

I en enkelt episode i Albertslund blev fire biler sat i brand. Derudover har der været en håndfuld containerbrande i bl.a. Tåstrup og Ishøj, fortæller vagthavende Johnny Bonde fra Københavns Vestegns politi.

Hundige Skole er blevet angrebet med brandbar væske. Ilden nåede at få fat i skolens tag og forvolde nogen skade. Køges har pågrebet tre unge på 13-14 år, mistænkt for at have påsat fire containerbrande.

Ros til borgere
Årvågne borgere har muligvis forhindret flere brande. I København blev politiet hurtigt underrettet om, at 8-10 unge var i færd med at sparke flere døre ind i en skole på Guldbergsgade. Hærværksmændene tog hurtigt benene på nakken, da politiet mødte op.

Ved 22-tiden så nogle beboere på Amager to-tre unge mennesker fylde benzin på nogle flasker på en tankstation. Da der ti minutter senere opstod en brand i et nærliggende skur, var politiet allerede blevet alarmeret, og branden hurtigt slukket.

"I går begyndte der at komme mange henvendelser fra beboere, og selv om det har været roligere i dag, har der været endnu flere, der har meddelt os, at unge har samlet sig eller forsøgt at antænde ild. Vi er meget tilfredse med borgernes engagement," siger politikommissær Lars Borg fra Københavns Politi til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: