Far og søn smadrede forrude på indbrudstyves bil

Igen i dag tog vrede borgere sagen i egen hånd, da de opdagede indbrudstyve i færd med at stjæle

Slettet Bruger,

06/08/2008

Igen i dag tog vrede borgere sagen i egen hånd, da de opdagede indbrudstyve i færd med at stjæle.

Natten til mandag var det en ældre dame, som snuppede nøglen fra indbrudstyves flugtbil, i morges var det en far og en søn, som ikke ville se stiltiende til, mens indbrudstyve ranede idrætsklubbens hus i Nybøl ved Sønderborg, fortæller tv2.dk.

De to hørte indbrudsalarmen gå og tilkaldte politiet. Men da røverne forsøgte at stikke af i deres bil, gjorde far og søn også, hvad de kunne for at stoppe dem ved at kaste en brosten gennem forruden på bilen. Trods den smadrede forrude fik tyvene dog bilen i gear og kom afsted, men ikke tids nok til at undslippe den tilkaldte politipatrulje.

Ifølge vicepolitiinspektør Preben Westh har de to tyve begået mindst tre indbrud inden for et døgn. I bilen fandt politiet således to guitarer fra et indbrud i Musikbutikken i Sønderborg.

[email protected]

Kilde: