Fakta: Regeringens 2015-plan

Slettet Bruger,

21/08/2007

Regeringen vil bruge fem milliarder kroner på at hæve fradraget, tre milliarder kroner på at hæve grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, og to milliarder til at hæve grænsen for topskat. Bruttoskatten vil ikke blive sænket.

Skatteomlægningerne vil blive indført over de næste to år.

2008: Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.

2009: Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere til 4,7 pct. og det maksimale fradrag til 14.500 kr. Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, forhøjes med ca. 50.000 kr. Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, forhøjes med ca. 16.500 kr.

Lempelsen af indkomstskatten finansieres ved at lade energiafgifterne stige i takt med inflationen samt ved at bruge af overskuddet i arbejdsmarkedsfonden, hvor de penge, som betales med det otte procent store arbejdsmarkedsbidrag, ender. Regeringen udmønter dermed en bidragssænkning, som i forvejen er foreskrevet i loven.

Mere offentligt forbrug

Regeringen vil bruge 50 mia. kroner - altså fem gange så meget som på skattelettelser - på at forbedre det offentlige.

25 mia. kroner skal bruges til nybyggeri af sygehuse, samling af højt specialiserede behandlinger og modtagelse af akutte patienter, enestuer m.v.

25 mia. kroner skal bruges til nybyggeri og modernisering af ældre- og plejeboliger, skoler og daginstitutioner samt udvikling af nye arbejdsformer og udbredelse af ny teknologi.

Derudover skal der oprettes et akutberedskab i sundhedsvæsenet. Der må højst gå 15 min. fra man ringer 112 til der kommer hjælp.

Kilde: Finansministeriet

Kilde: