FBI: Naturfanatikere er større trussel end al-Qaeda

Den største terrortrussel i USA komme ikke fra skæggede islamister med tilknytning til Osama bin Ladens al-Qaeda, men fra naturfanatikere og ekstre...

Slettet Bruger,

12/03/2008

Den største terrortrussel i USA komme ikke fra skæggede islamister med tilknytning til Osama bin Ladens al-Qaeda, men fra naturfanatikere og ekstreme dyrevenner. Det vurderer den amerikanske efterretningstjeneste FBI ifølge Nyhedsavisen.

Ekstremistiske dyre- og naturorganisationer har de seneste 15 år stået bag 1.200 ulovlige handlinger og terrorangreb i USA, og de betragtes derfor af FBI som den største terrortrussel indenfor landets grænser.

Så sent som i sidste uge blev en gruppe amerikanere dømt for at have angrebet et laboratorium i 2001, alene fordi gruppen havde mistanke om, at der blev genmanipuleret i laboratoriet. En af gruppens terrorister begik selvmord efter sin pågribelse og efterlod sig en seddel med ordene: "Visse menneskelige kulturer har ført krig mod Jorden i årtusinder. Jeg valgte at kæmpe på samme side som bjørnene, pumaerne, stinkdyrene, flagermusene, bjergroserne og alle vilde ting."

Den danske terrorekspert Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet er enig i, at natur- og dyrefanatikerne er ekstremt farlige.

"Økoterroristerne og dyreaktivisterne har været langt mere aktive end de al-Qaeda-inspirerede grupper på amerikansk jord. Al-Qaeda har ikke udført et eneste angreb i USA siden 11. september 2001, men de her grupper har udsført adskillige," siger Lars Erslev Andersen til Nyhedsavisen.

Ingen er dog endnu omkommet som følge naturterroristernes angreb, men det er ifølge FBI "rent held".

[email protected]

Kilde: