Espersen også overrasket over PET-kommission

Justitsminister Lene Espersen erklærer nu, at hun skam også blev forbavset over det svar, hun fik fra PET-kommissionens landsdommer Leif Aamand, da...

Slettet Bruger,

05/01/2008

Justitsminister Lene Espersen erklærer nu, at hun skam også blev forbavset over det svar, hun fik fra PET-kommissionens landsdommer Leif Aamand, da justitsministeriet fredag ringede for at høre, om kommissionen undersøgte Justitsministeriets rolle i opklaringen af et røveri mod en pengetransport i Lyngby i 1983. Det skriver jp.dk. Røveriet kunne ifølge forfatter Peter Øvig Knudsen, hvis det var blevet opklaret, have forhindret Blekingegade-banden i at fortsætte sine kriminelle aktiviteter, der som bekendt endte med mordet på politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagermagergade november 1998.

"Det overraskede også mig, at kommissionen undersøgte Justitsministeriets rolle, men vi har ikke bedt kommissionen om det.. Det har den besluttet at gøre af egen drift. Jeg kender ikke årsagen," siger Lene Espersen til jp.dk.

Ministerens udtalelser kommer efter Venstres Søren Pind på sin blog har undret sig temmeligt kraftigt over, at PET-kommissionen, der blev nedsat i 1999, på den måde skulle være gået ud over kommissoriet for dens arbejde. Men det erkender Leif Aamand nu, at man har gjort.

"Det kan da godt være, at det går lidt ud over kommissoriet, men hvor sætter vi grænsen, når vi alligevel er i gang med noget? Vi har kigget på Blekigegadebanden og foranlediget af det, som han har skrevet, har vi fundet det nærliggende også at undersøge det, der skete i Justitsministeriet. Der er en naturlig sammenhæng. Måske har vi noget materiale, som andre ikke har adgang til, så mere mystik er der ikke i det," forklarer PET-kommissionens formand til jp.dk

[email protected]

Kilde: