Af Bo Sandberg
Ved valget 13. november fik danskerne mulighed for at sammensætte et nyt Folketing. I alle hjørner af riget valfartede vi til stemmeurnerne for på lige vilkår at vælge, hvem vi vil have til at repræsentere os på tinge - eller gjorde vi?!Folketingsvalget var det første efter den nye valgkredsreform - og det er derfor først nu vi i praksis ser resultatet af de seneste ændringer i Valgloven.
Jydepower
I Storkreds København (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner) var der 479.034 stemmeberettigede. Heraf valgte 406.700 at gøre brug af deres stemmeret. For partierne tilsammen resulterede denne stemmeafgivning alt inklusive i 17 valgte mandater i storkredsen. Dvs. gennemsnitligt skulle der 406.700/17 = 23.924 stemmer til at erobre et mandat i hovedstaden.
Til sammenligning bor der i Region Nordjylland 435.428 stemmeberettigede vælgere. Af dem deltog 371.420 aktivt ved folketingsvalget. Disse borgere blev belønnet med 20 nordjyske mandater i landets højeste forsamling. Dvs. der skulle skrabes 371.420/20 = 18.571 stemmer sammen for at erobre et folketingsmandat i den nordlige del af landet.
Vi tager lige tallene en gang til:
406.700 hovedstadsvælgere blev belønnet med 17 mandater på Christiansborg
371.420 nordjyske vælgere resulterede i 20 mandater på Christiansborg.
Landsresultatet står fast
Nogle gør sig måske nu håb - eller frygt - om, at en ændret geografisk mandatfordeling også ville føre til en forskydning af landsresultatet mellem partierne og dermed de politiske blokke i Folketinget. Men det er nu ikke tilfældet. Det sindrige system med tillægsmandater sikrer, at de 175 syddanske folketingspladser fordeles så tæt på den procentvise stemmeafgivning på de respektive partier som muligt (bemærk dog spærregrænsen på 2% for overhovedet at blive repræsenteret).
Alligevel vil jeg gerne stille det frimodige spørgsmål, om det virkelig kan passe, at nordjyske vælgere skal være hele 29% bedre repræsenteret på Christiansborg end københavnske vælgere?
Først og fremmest strider dette misforhold mod min basale retfærdighedssans.
Trafikpolitiske implikationer
I mindre grad er det vel også en rimelig indvending ud fra en forudsætning om, at der - uanset kvaliteten af de folkevalgte - også er visse fordele ved at have lokalt kendte ansigter valgt på Tinge. Her kan man ikke undlade at tænke på trafikpolitikken. Det er en kendt sag, at det er Jylland, der har vejene, mens Sjælland har trafikken. Nordjylland har fået de to vedligeholdelsesfri motorveje, Risgaard og Knudsen, mens det i København tog mere end fem år at få flyttet nogle busstoppesteder frem og tilbage på Oslo Plads foran Østerport Station.
Nu har Infrastrukturkommissionen så barslet med sin slutrapport. Den kan man mene om, hvad man vil. Men kommissionen har dog i sin mest indlysende tværgående anbefaling fremført det kætterske synspunkt, at trafikinvesteringerne bør placeres hvor de samfundsøkonomisk gør mest gavn. Hvis det princip blot i moderat form blev realiseret, ville det være den største revolution i dansk trafikpolitisk tænkning og praksis de seneste 50 år. Det kræver imidlertid næppe nogen doktorgrad at forudsige, at netop det hensyn vil blive parteret til ukendelighed - i en grad så Norman Bates ville blive grøn af misundelse - når det skal udmøntes i en trafik-investeringsplan i Folketinget i løbet af 2008.
Og no surprise: I det nyvalgte Folketing er 0 ud af de 28 medlemmer/stedfortrædere i Folketingets trafikudvalg valgt i Storkreds København. Det er tilsyneladende ikke umagen værd.
Lidt mere valgmatematik - også Fyn er underrepræsenteret
Valgresultatet i 2007 viser flg. antal afgivne stemmer pr. opnået mandat i de enkelte storkredse:
- Bornholm 14.105
- Nordjylland 18.571
- Sydjylland 18.652
- Nordsjælland 18.784
- Sjælland 18.922
- Østjylland 19.383
- Vestjylland 20.466
- Kbh. Omegn 20.841
- Fyn 22.272
- København 23.924
| Storkreds | Mandater |
Forskel i fht. i dag |
| Nordjylland | 19 | -1 |
| Sydjylland | 22 | -2 |
| Nordsjælland | 14 | -1 |
| Sjælland | 27 | -1 |
| Østjylland | 23 | -1 |
| Vestjylland | 16 | 0 |
| Kbh. Omegn |
16 | 1 |
| Fyn | 16 | 2 |
| København | 20 | 3 |
| Total ekskl. Bornholm |
173 | 0 |
Grundlovssikret skævhed
I Grundlovens §31 Stk. 3. står der: "Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed." Dvs. Grundloven foreskriver, at tyndt befolkede områder tilgodeses. I den konkrete udmøntning via Valgloven er der fastsat en såkaldt arealfaktor på 20. Det betyder, at de 175 mandater fordeles i landsdelene på grundlag af tre tal, nemlig summen af folketal, vælgertal og 20 gange kvadratkilometertallet. Arealfaktoren er fra dengang, man agede med stude og kærre. Og det er vel næppe grundlovssikret, at arealfaktoren netop skal være 20? Den burde være 0, men det kræver nok en Grundlovsændring. Mindre kan imidlertid også gøre det.
Girl Power og Ethnic Power i Hovedstaden
Nu jeg har erobret spalteplads på 180Grader.dk så lad mig lige fremhæve nogle markante karakteristika for den i min optik underrepræsenterede Storkreds København:
- V, K og O fik tilsammen hele 34,4 % af stemmerne
- Til venstre for VKO er samtlige valgte (samt alle 1.suppleanter) kvinder og/eller indvandrere
Bo Sandberg er cand. polit., økonom og folketingskandidat for Socialdemokraterne
