Enhedslistens unge besætter bibliotek

Slettet Bruger,

29/12/2007

Aktivister fra det venstreradikale miljø fik sat politiet i en lang række byer i arbejde i går. 28. december var nemlig udnævnt til BZ-dag og det blev taget bogstaveligt. Flere bygninger blev indtaget, i Jyderup byens tidligere bibliotek. Her stod Socialistisk Ungdomsfront, der plejer omgang med Enhedslisten bag en aktion. Politiet smed dem væk, men kort tid efter var den gal igen.

"Biblioteket skulle omdannes til et kulturhus, men det ville kommunen ikke være med til. Nu prøver vi at skabe opmærksomhed omkring det gennem denne symbolske besættelse," sagde talsmanden Bjarke til DR Sjælland, da man for anden gang havde erobret det tomme bibliotek.

I Svendborg lykkedes det for 30 aktivister at indtage en lagerbygning på havnen. I Virum blev en tidligere brandstation besat og også Øresund Station var en kort overgang i ung, venstreorienteret besiddelse.

På Valby Langgade formåede man at erobre et tomt værtshus, men politiet kom dog frem til stedet i løbet af kort tid.

"Vi anholdt en person foran bygningen samt ni personer inden i selve værtshuset. Det foregik stille og roligt," udtalte den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Tommy Keil, ifølge DR Nyheder.

[email protected]

Kilde: