Endnu en central person forlader Ny Alliance

Sekretariatschef Lars Eriksen har sagt sit job hos Ny Alliance op og skifter til konsulentfirmaet Slotsholm a/s, der beskæftiger sig med analyse og...

Slettet Bruger,

10/01/2008

Sekretariatschef Lars Eriksen har sagt sit job hos Ny Alliance op og skifter til konsulentfirmaet Slotsholm a/s, der beskæftiger sig med analyse og kommunikation. Det oplyser Ny Alliance i en pressemeddelelse.

Lars Eriksen er dermed den tredje centrale person i Ny Alliance, som forlader partiet efter det ringe valgresultat og de efterfølgende stridigheder i partiet. Tidligere har kommunikationsrådgiver Rasmus Jønsson og pressechef Ulla Østergaard forladt skuden.

"Vi er utroligt glade for det arbejde, Lars har udført for os, siden vi startede Ny Alliance i maj, og jeg er ked af, at han stopper. Men jeg respekterer, at han har lyst til noget andet end arbejdet på Christiansborg, som han kender så godt fra vores mange år sammen i Det Radikale Venstre," siger Ny Alliance-leder Naser Khader.

[email protected]

Kilde: