Mindre bureaukrati for mindre fødevarevirksomheder

Slettet Bruger,

14/05/2007

"Flere forbrugere vil blive syge af maden, hvis forslaget bliver vedtaget."

Sådan lyder det fra bromatolog og leder af Videnscenter for fødevarer og sundhed Gitte Gross til Politiken i dag.

EU's erklærede mål om at gøre livet lettere for virksomheder ved at fjerne bureaukratiske hindringer møder modstand herhjemme, når det drejer sig om fødevarevirksomheder.

Forslaget kommer til at gælde mindre fødevarevirksomheder som bagere, pizzabarer, slagtere m.fl. og drejer sig om fjernelse af egenkontrollen for virksomheder med under 10 ansatte og en omsætning på under 15 mio. kr. årligt.

Egenkontrollen gælder i dag i alle EU-lande og tvinger virksomhederne til føre skema over alt fra temperaturen i kølemontren, tidspunkter for rengøring, notering af toilet besøg m.m. Egenkontrollen indgår i den såkaldte smiley-ordning.

Forbrugerministeriet er heller ikke begejstret for udsigten til de nye lempelser.

"Vi er tilhængere af at lette de administrative byrder for virksomhederne. Men ikke i dette tilfælde. For her vil det betyde en større risiko for, at der bliver solgt fødevarer, som kan gøre forbrugerne syge," siger kontorchef i Forbrugerministeriet, Paolo Drostby til Politiken.

Kilde: