EU-regnskab med hul på 30 mia. godkendt

30 milliarder kroner

Slettet Bruger,

27/03/2008

30 milliarder kroner. Så mange penge kan der ikke redegøres for anvendelsen af i EU's regnskab for 2006. Alligevel blev regnskabet i går godkendt af Europaparlamentets budgetkontroludvalg.

Det skete efter måneder, hvor parlamentets budgetkontroludvalg havde truet med ikke at godkende det hullede regnskab.

Ifølge socialdemokraten Dan Jørgensen, der har ført udvalgets forhandlinger med EU-Kommissionen, som har ansvaret for finanserne, har parlamentet til gengæld fået en lang række krav opfyldt. Det gælder blandt andet kravet om bedre kontrol i fremtiden, samt at de penge, der ikke skulle være udbetalt, drives ind igen senest i 2009.

"Det står i en handlingsplan, som er vedtaget af kommissionen, og derudover har kommissionen skriftligt garanteret det i et brev til mig. Det er det, der har gjort, at jeg nu siger, at vi godkender det," siger Dan Jørgensen til Ritzaus Bureau.

[email protected]

Kilde: