Drengebander er de nye indbrudstyve

Indbrud begået af hårdkogte mindreårige drenge med udenlandsk familiebaggrund er blevet så stort et problem, at Københavns Politi nu har sat massiv...

Slettet Bruger,

09/05/2008

Indbrud begået af hårdkogte mindreårige drenge med udenlandsk familiebaggrund er blevet så stort et problem, at Københavns Politi nu har sat massivt ind for at dæmme op for indbrudsbølgen, skriver Jyllands-Posten. Politiet kalder det en markant ændring i kriminalitetsbilledet, da det tidligere var de "gængse" indbrudstyve, der stod bag hovedparten af indbruddene.

"Vi kører nu nultolerance mod drengene. Vi forsøger at få dem varetægtsfængslet eller få Københavns Kommune til at gribe ind. Det er meget intenst, og vi så problemerne tage fart i efteråret 2007, da vi oplevede en næsten 100 pct. stigning i indbrud. Drengene går efter Ipods, computere, penge, kameraer og andre let tilgængelig værdier," siger vicepolitikommissær Per Windolf, Københavns Politi, til Jyllands-Posten.

Drengene bruger pengene fra deres indbrud til finansiere et meget højt privatforbrug, mener politiet - nogle køber hash. I stations Citys område i København, der bl.a. dækker Vesterbro, hele den indre by og Valby, var der i går identificeret 20 drenge mellem 13 og 17 år, der mistænkes for indbruddene, men grupperne er formentlig større, vurderer politiet. Mange af de unge er under 15 år, og de er ifølge politiet nærmest ligeglade med de afhøringer og tilbageholdelser, som politiet udsætter dem for.

Antallet af indbrud i lejligheder i Københavns politikreds er de seneste to år steget fra 2.171 til 2.776, skriver Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: