Af Ole Birk Olesen
Nyhedsavisens chefredaktør David Trads er hverken til at hugge eller stikke i, da 180Grader.dk fremlægger anklagerne mod den journalistik, som avisen har brugt til at kritisere Henrik Fogh Rasmussens bog, "Amerikanske tilstande". Uanset hvor dokumenteret det synes at være, at Nyhedsavisen har begået fejl, benægter han. Et eksempel:I skriver, at det er fejlagtigt, når Henrik Fogh Rasmussen skriver, at der er blevet færre fattige sorte børn siden 1996, men det er jo rigtigt - det viser jeres egne tal også: Der er blevet 900.000 færre.
"Den udeladelse her, som gør påstanden fejlagtig, er, at han stopper det år, hvor tallet passer bedst i forhold til ham selv og lader være med at fremskrive for de sidste fem år, hvor der åbenlyst er en stigning i antallet af fattige," siger David Trads.
Men hvis der er sket et fald på 1,2 millioner fra 1996 til 2001, og der er sket en stigning fra 2001 til 2005 ...
"Så er der flere fattige sorte børn i 2005 end i 2001."
Ja, men han bruger jo 1996 som udgangspunkt, så det kan da ikke være fejlagtigt?
"Jo, det er fejlagtigt, for påstanden om færre sorte børn i USA er en relativering. Så er det interessant at se, at på det tidspunkt, hvor Fogh stopper sin gennemgang, der sker der igen en stigning. Det er det relevante."
Trads: I orden at kalde Fogh manipulerende
Og således forløb i store træk gennemgangen af de enkelte påstande med David Trads, hvilket ledte til det mere overordnede spørgsmål:
Kan vi ikke konkludere, at når der udkommer sådan en bog, så kan man diskutere mange ting frem og tilbage, og at det på mange måder er svært at sige endegyldigt, hvem der har mest ret. Jeg synes, at jeg kan gennemgå jeres materiale og finde mange fejl, ligesom I synes, at I kan gennemgå Henrik Fogh Rasmussens bog og finde fejl og undladelsessynder, men det betyder ikke, at der er dækning for at bruge udtryk som "grove fejl", "manipuleret makværk" og "direkte uhæderlighed", sådan som I har gjort det. Det handler vel bare om, at man fremlægger nogen synspunkter og bakker dem op med tal, og så kan andre foretrække andre tal, og det kan man så have en debat om på et sagligt grundlag.
"Du tager fejl, for der er noget, som er mere rigtigt end noget andet. Det er helt afgørende væsentligt, når man laver journalistik eller skriver bøger. Noget er mere rigtigt end noget andet, og de hovedpåstande, som Henrik Fogh Rasmussen kommer med i sin bog, er ikke rigtige. Det har vi undersøgt og dokumenteret og lagt frem helt åbent, og det kan ikke relativeres. Helt centrale tal om kriminalitet og hjemløshed er forkerte i den bog," siger David Trads.
Men tilsyneladende kommer de fejl af, at han har haft for stor tiltro til tal fra Interpol og Socialrådgiverforeningen, og i øvrigt er tallet fra Interpol kun ét blandt mange, der giver et bredere billede. Er man manipulerende og vildledende, og begår man grove fejl, når man bruger sådan et tal, eller har man bare begået en enkelt hændelig fejl?
"Det er lidt forskelligt, men man er nødt til at sige, at hvis man gør sig den ulejlighed at udgive en bog, så må man formode, at der er brugt længere tid til at sætte sig ind i tingene end ved nogle google-opslag. Man er nødt til at tjekke kilder, og det er selvfølgelig en særlig forpligtelse, hvis det er en bog, som man har længere tid til at skrive, end hvis det er en nyhedsartikel."
Så jeres fejl kan begrundes med, at I ikke havde så meget tid?
"Vi har ingen fejl."
Jo, det har I.
"Jeg har ikke indrømmet en eneste fejl, og jeg har ikke godtgjort, at der er noget, jeg har fortrudt eller noget som helst," siger David Trads.
"Censor" har ikke læst bogen
Nyhedsavisen bruger Martin Hvidt, lektor i samfundsvidenskabelig metode ved Syddansk Universitet, til at give Henrik Fogh Rasmussens bog dumpekarakter, som om den havde været til eksamen. Men lektoren har slet ikke læst bogen og har kun henholdt sig til Nyhedsavisens anklager mod den. Sådan skal det være, mener David Trads:
"Jeg ved ikke, om han har læst den, men jeg kan fortælle, at vi har givet Martin Hvidt en grundig indføring ..."
Hoho ...
"... i den undersøgelse, som vi har lavet, og det er udfra det, han har reageret."
Han siger, at hvis man har lavet den type fejl, som Henrik Fogh ifølge jer har begået, så kan man ikke bestå eksamen. Kan man som censor på en videregående uddannelse få lov til at bedømme eksaminander, hvis man ikke læser deres opgaver?
"Nu er det her jo ikke en situation, hvor Henrik Fogh har indsendt den her opgave til bedømmelse."
Hvorfor bliver den så behandlet, som om den er indsendt til bedømmelse?
"Fordi det er en normal måde at beskæftige sig med den slags i en offentlig diskussion, det er der ikke noget mærkværdigt ved. Det er noget, man gør for forenklingens skyld."
Så spørger jeg så for forenklingens skyld: Kan en censor få lov til at bedømme opgaver, hvis han ikke har læst dem?
"Du kan ikke lave den sammenligning."
Er det kun jer, der for forenklingens skyld kan lave sådan nogen sammenligninger?
"Nej, det er det ikke, men det jeg siger til dig er, at vi stiller nogen spørgsmål til en lektor for en videregående uddannelse om, hvordan han ville forholde sig, hvis det her var en eksamen på baggrund af de oplysninger, som vi forelægger ham."
Det er lidt, som hvis en anklager går i retten, uden at der er en forsvarer, og uden at den anklagede bliver hørt, ikke?
"Nej, det er det ikke. Henrik Fogh havde rigeligt plads til at svare i et interview," siger David Trads.
