Danskerne bakker op om Pinds forslag

Godt nok faldt han i unåde hos Venstre efter at have foreslået GPS-armbånd til 12-15-årige ballademagere

Slettet Bruger,

21/02/2008

Godt nok faldt han i unåde hos Venstre efter at have foreslået GPS-armbånd til 12-15-årige ballademagere. Men Søren Pind kan glæde sig over en kraftig opbakning til sit forslag fra befolkningen. En ny undersøgelse fra Megafon viser ifølge tv2.dk, at 53 pct. af de adspurgte støtter GPS-overvågning af mindreårige, mens 34 pct. er imod.

Det var især unge, der stod bag, da biler og containere i den sidste uge blev brændt af. Og det har medført krav om skærpede regler og restriktioner over for de unge lovbrydere.

Endnu flere mener, at den kriminelle lavalder skal sænkes fra 15 år til 13 år. Dette forslag møder støtte fra 55 pct., mens 34 pct. er imod. Mest populært er forslaget om at lade forældre betale for deres børns hærværk. Her siger hele 71 pct. "ja tak", mens kun 16 pct. er imod.

[email protected]

Kilde: