Dansk Folkeparti vil have DNA-register

Slettet Bruger,

21/09/2007

I fremtiden skal det være lettere for politiet at bruge DNA-spor til at fælde forbrydere. Det mener Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, som vil oprette et nationalt DNA-register, som han håber med tiden vil indeholde alle danskere.

"Det handler om at give politiet et rigtig godt redskab," siger han til Berlingske Tidende og vurderer, at et genetisk register også kan bruges til at forebygge forbrydelser:

"Jeg kan faktisk kun se fordele. Langt de fleste danskere har rent mel i posen og kan derfor ikke have noget imod at være i et DNA-register."

Som Berlingske Tidende i mandags kunne berette, har politiet i al stilfærdighed fået adgang til det såkaldte PKU-register, som indeholder blodprøver - og dermed DNA - fra alle, som er blevet født siden 1980'erne.

"Et skråplan"
Dette register vil Peter Skaarup nu have suppleret med et nationalt DNA-register. Det skal være frivilligt, om man vil registreres, og Skaarup forestiller sig, at man kan få foretaget en vævsprøve, når man er hos lægen. Han mener, at de fleste vil sige ja til at være i registreret, der med tiden vil indeholde genetiske profiler af alle danskere.

Justitsminister Lene Espersen (K) mener ikke, at politiet har brug for at have genetiske profiler fra alle danskere til rådighed for at opklare forbrydelser.

"Jeg synes det er et skråplan. Det minder om noget, der nærmer sig et overvågningssamfund," siger hun.

[email protected]

Kilde: