Danmark var terrorparadis

Slettet Bruger,

23/10/2007

Mange højtstående terrorister udnyttede i 90´erne en lempelig asylpolitik til at rejse til Danmark, hvorfra de kunne opfordre til hellig krig og terrorhandlinger. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Allerede i 1994 advarede daværende kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste Manfred Seitner om, at op til 40 af verdens mest frygtede terrorbevægelser var organiseret i Danmark.

"Det er almindelig kendt, at Danmark i begyndelsen af 1990´erne blev opfattet som en oase for terrorister," siger Hans Jørgen Bonninchsen, tidligere operativ chef for PET.

Topfolk fra det egyptiske terrornetværk Al Gama´a al-Islamamiya, var blandt dem, der nød godt af den danske gæstfrihed. En af dem Omar Abdel-Rahman, også kendt som "Den blinde sheik", afsoner i dag en dom på 240 års fængsel for sin medvirken til det første terrorangreb på World Trade Center. Også Ayman al-Zawahiri, der regnes for al-Qaedas chefideolog og næstkommanderende efter Osama bin-Laden, boede i Danmark med postadresse på Vesterbro.

"Problemet var nok, at af opfattelsen af forskellen på terror og frihedskamp ikke var lige så skarp som i dag. Samtidig havde PET ikke de samme redskaber til at gribe ind, som er kommet med den nuværende terrorlov," udtaler Hans Jørgen Bonninchsen til Jyllands-Posten.

Til gengæld ønsker hverken PET, tidligere justitsminister Bjørn Westh eller den nuværende minister Lene Espersen at kommentere sagen.

Såvel Lene Espersen som tidligere justitsminister har dog tidligere bekræftet, at Abu Talal, der er dømt til døden in absentia for at have medvirket til drabet på Egyptens præsiden Anwar Sadat, har boet i Danmark og er blevet overvåget af PET.

[email protected]

Kilde: