Danmark nægter at afgive spillemonopol

Slettet Bruger,

20/05/2007

"Staten fremstiller de udenlandske spil-udbydere som amoralske, og det er hyklerisk, når det udelukkende handler om, at de er bange for at miste deres monopol."

Det siger det udenlandske spillefirma Unibets danske landechef, Per Marxen, til Berlingske.dk om den danske stats monopol på spilmarkedet. Selvom EU for to måneder siden sendte en advarsel til den danske stat og truede med en retssag, hvis ikke spilmonopolet blev ophævet, er der ikke sket noget. Fristen for ophævelsen af monopolet udløber i denne måned, men informationschef for Danske Spil, Thomas Rørsig er skeptisk overfor tanken om, at operere på samme vilkår som andre virksomheder.

"Bookmakerne lægger op til, at det skal blive et åbent marked med plads til alle, og det tror jeg ikke på. Samtidig tyder det på, at den danske befolkning er meget trygge ved et reguleret marked. Så jeg tror ikke på den nuværende måde, hvor de udenlandske firmaer bombarderer markedet med annoncer for 186 millioner kroner om året og placerer sine servere, hvor det er skattemæssigt fordelagtigt."

Danmark er et af de eneste EU-lande, som endnu ikke har ophævet spilmonopolet. Sidste år tabte det engelske bookmakerfirma Ladbrokes en retssag mod den danske stat. En retssag som er sendt videre til højesteret. Flere retssager er på vej mod danske medier for at reklamere for udenlandske bookmakere. Per Marxen fra Unibet kan ikke forstå frygten for at give plads til andre aktører:

"Danske Spil er kun blevet bedre af, at der er kommet andre spil-udbydere på det danske marked. Men hvorfor er man så bange for konkurrence, og hvorfor giver man ikke danskerne valgfrihed?," spørger han på Berlingske.dk

Kilde: