Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg

Danmark beskyldes for censur på internettet

31/05/2009 10:15

Slettet Bruger

Danmark blokerer i forvejen for visse sider med ulovlig fildeling, og regeringen vil nu have, at man også skal blokere for udenlandske spillesider,...

Danmark blokerer i forvejen for visse sider med ulovlig fildeling, og regeringen vil nu have, at man også skal blokere for udenlandske spillesider, som ikke har licens. Det er en meget farlig glidebane, advarer flere organisationer, herunder Dansk Industri, Dansk Energi og Advokatrådet, ifølge Berlingske Tidende.

Sammen med Tyrkiet og Kina er Danmark det eneste land i verden som blokerer for den svenske fildelingsside piratebay.org. De russiske musiksider AllofMP3.com og MP3Sparks er også blokeret.

"Danmark er, så vidt jeg ved, det eneste land i Europa, hvor private rettighedshavere kan kræve blokering, f.eks. fordi de mistænkes for at blive benyttet til at krænke ophavsrettigheder. Det sker uden at orientere eller indkalde dem, der har internetsiden," siger Clement Salung Petersen, adjunkt i civilproces på København Universitet, til Berlingske Tidende.

Blokeringer af internetsider ser dog ikke ud til at stoppe her. For få uger siden kom det frem, at flere flyselskaber havde vildledende priser på deres hjemmesider. Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose mente, at det var et problem, "som betyder, at vi må overveje, om EU skal have lov til at lukke de ulovlige hjemmesider".

Samtidig kom regeringen med et forslag til ændringer af spillemarkedet. En vigtig del af udspillet var muligheden for at blokere for udenlandske bookmaker- og casinosider, som ikke har licens.

Særligt sidstnævnte forslag har fået flere organisationer til at reagere i et læserbrev i Berlingske Tidende.

"Forslaget fra regeringen kan i værste fald blive begyndelsen til enden for det frie internet, som danskerne er blevet vant til, og som er værd at værne om, hvis vi fortsat vil have mulighed for at blive forargede, når kineserne eller den nordkoreanske regering blokerer for udenlandske hjemmesider, som ikke falder i den siddende regerings interesse," skriver Dansk Energi, Dansk Industri, Advokatrådet, Telekommunikationsindustrien og Foreningen for Interaktive Medier.

Adjunkt Clement Salung Petersen bakker op om kritikken.

"Det er bekymrende, at man hellere vil spærre for borgernes adgang til internetsteder, end at søge at retsforfølge dem, der menes at begå ulovligheder," siger han til Berlingske Tidende.

Tidligere i maj forsøgte Ministerrådet i EU og EU-Kommissionen at få gennemført en kommunikationspakke, der skulle medføre oprettelsen af et statsligt organ, som skulle holde øje med internetkunder, der bruger ulovlig fildeling. Hvis organet opfangede ulovlig fildeling hos en internetkunde skulle det samtidig være muligt at lukke fuldstændigt for internetforbindelsen i en periode - uden at sagen blev vurderet af en dommer. Europa-Parlamentet afviste dog i sidste øjeblik kommunikationspakken og forslaget er derfor røget tilbage på forhandlingsbordet.

johan@180grader.dk

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

Hammeren faldet over IS-brud: Idømt fængselsstraf for at tage 2-årig søn med til Syrien

08/03/2021 13:19

Kristian Jensen bliver ambassadør

08/03/2021 10:34

Mette Frederiksen gør grin med Cataloniens selvstændighedsdrømme i viral video

08/03/2021 10:00

Bag smittetallene : Tidligere ghettoer er hotspots for coronasmitte

08/03/2021 07:10

Genåbningen har alt i alt været en succes, mener Dansk Erhverv. Men alle butikkerne skal med, mener markedsdirektør Henrik Hyltoft. (Arkivfoto)
Erhvervslivet stiller krav: Nu skal de store butikker også genåbnes

07/03/2021 19:21

Sundhedsstyrelsen og regionerne har tidligere på året indskærpet, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen. (Arkivfoto).
Regioner: Spild af vacciner forekommer

07/03/2021 12:31

SE OGSÅ

IndvandringHammeren faldet over IS-brud: Idømt fængselsstraf for at tage 2-årig søn med til Syrien
PolitikKristian Jensen bliver ambassadør
UdlandMette Frederiksen gør grin med Cataloniens selvstændighedsdrømme i viral video
CoronavirusBag smittetallene : Tidligere ghettoer er hotspots for coronasmitte

Om Kontakt Send debatindlæg
Debatregler Annoncering Privatlivspolitik Arkiv
Log ind Registrer Log ud Profil Nyhedsbrev

© 2021 180Grader