Dan Jørgensen: Jeg købte CO2-kvoter

Af Johan Espersen180Grader

Slettet Bruger,

03/05/2009

Af Johan Espersen

180Grader.dk kunne tidligere i dag fortælle, at den socialdemokratiske spidskandidat til Europa-parlamentet, Dan Jørgensen, der på sin hjemmeside kalder sig selv "miljøets mand", rejste landet rundt i en helikopter for at holde så mange 1. maj-taler som muligt. Det har fået Dan Jørgensen til at forklare sig.

Beregninger på Dan Jørgensens tur viser, at udledningen af CO2 svarer til ca. 1 ton. Dan Jørgensen forsvarer sig dog overfor 180Grader.dk med, at han samtidig har købt CO2-kvoter, der dækker helikopterens udledning.

"Det er vigtigt at holde fast i, at der købt CO2-kvoter, der betyder, at der ikke kommer et eneste gram CO2 ekstra i atmosfæren," siger Dan Jørgensen og fortsætter:

"At jeg på 1. maj fik muligheden for at tale for tusindvis af mennesker og fortælle dem om de borgerliges forringelser på miljø- og klimaområdet betyder måske, at flere vil stemme på klimavenlige partier ved valget i juni. På den måde kan det ende med at have været en god dag for klimaet."

[email protected]

Kilde: