Gallup i dag: VKOY-flertal

Slettet Bruger,

11/11/2007

88 Mandater kan det blive til for regeringspartierne Venstre og Konservative samt deres støtteparti Dansk Folkeparti. Sammen med det enlige nordatlantiske mandat, der formentlig tilfalder de borgerlige, mangler VKO altså et enkelt mandat for at nå de magiske 90.

Både Venstre og Dansk Folkeparti står til tilbagegang, på henholdsvis fem og to mandater. Til gengæld kan Det Konservative Folkeparti glæde sig over målingens udsigt til et enkelt mandats fremgang.

De tre partier skal altså støtte sig til Ny Alliance for at kunne samle et folketingsflertal. De tre stiftere, Khader, Seeberg og Samuelsen, ser ud til at få fire kollegaer i Ny Alliances folketingsgruppe.

SF bliver mere end fordoblet i målingen og går fra 11 til 24 mandater. Enhedslisten er jokeren, der kan forrykke billedet totalt, hvis de klarer spærregrænsen. Det gør de lige præcis ikke i målingen.

[email protected]

Kilde: