DSB giver bøder til forsinkede passagerer

Slettet Bruger,

12/06/2007

Man skal ikke forvente at blive mødt med et undskyldende smil, hvis S-toget er forsinket. I stedet vil den flinke billetkontrollør udskrive en bøde, fordi ens billet ikke længere er gyldig.

Gratisavisen 24timer har observeret flere forsinkede passagerer få bøder, fordi deres billet ikke længere var gyldig. Henrik Thomsen, servicechef i DSB, siger, at det ikke er togkontrollørens opgave at "sagsbehandle".

"Så skal han give bøden, og så kan kunden klage bagefter," siger Henrik Thomsen, der fortæller, at kunden kun får ret i 2-5 procent af klagerne.

Henrik Thomsen opfordrer forsinkede passagerer til at henvende sig i billetsalget
eller kiosken på stationen og så fortælle billetkontrolløren, hvem de har talt med:

"Men i sidste ende har man selv ansvar for at have gyldig rejsehjemmel - også selv om man er forsinket, for så har man som kunde gjort sit til at leve op til sit krav som kunde, så må vi sørge for nogle tog, der kører nogenlunde til tiden."

mkr

Kilde: