DR-chef: Nybroes fratrædelse bedst for begge parter

Slettet Bruger,

05/09/2007

Af Ole Birk Olesen

Danmarks Radios skandalejournalist, Jeppe Nybroe, har fået en fratrædelsesordning, som ifølge kilder i DR er "yderst fordelagtig". Det er nyhedschef Ulrik Haagerup, som har truffet den beslutning, men hvorfor?

Ulrik Haagerup, hvorfor giver I Jeppe Nybroe en fratrædelsesordning?
"Hvorfor vi giver ham en fratrædelsesordning?" siger Ulrik Haagerup til 180Grader.dk.

Ja, hvorfor bliver han ikke bare fyret?
"Jamen, vi har indgået en aftale om, at han fratræder. Det er jo noget andet, end at man fyrer en mand. Der er man så enige om, at det er bedst for begge parter, at man stopper, og så indgår man en aftale om fratrædelse."

Det er vel billigere for DR at fyre ham end at aftale en fratrædelsesordning?
"Jeg ønsker ikke at kommentere offentligt, hvordan økonomien i sådan noget ser ud. Det her har intet med økonomi at gøre."

Men sådan plejer det at være - en fyring er billigere end en fratrædelsesordning.
"Den tror jeg står for din regning."

Sådan bliver det også udlagt i Ekstra Bladet. Er det forkert?
"Jeg ønsker ikke at kommentere Ekstra Bladets historie."

Det er nærliggende at tro, at I har givet flere penge til Nybroe, fordi I også skal have noget ud af det. F.eks. at han ikke må fortælle, at andre end ham selv var involveret i eller vidende om hans fusk?
"Det har jeg ikke nogen kommentar til, det der," siger Ulrik Haagerup.

[email protected]

Kilde: