DFere hører Niarn, dér

Slettet Bruger,

09/11/2007

Af Ole Birk Olesen

Mens Dansk Folkepartis valgvideo, som blev vist på DR1, handlede om det gamle Danmark eksemplificeret ved idyllen på landet ved Dybbøl Mølle, græssende køer og en smuk sejlbåd med blafrende Dannebrog, så lytter en del af partiets unge tilhængere til den voldsforherligende, selvdestruktive, selvmedlidende og stofmisbrugende aalborgensiske rapper Niarn, der bl.a. synger tekster som denne:

"ska jeg lære dig hvordan man brænder pisset ned?
og riste en fed og fucked up så du glemmer hvad du hedder
Jeg kan lære dig at blive det du ik' må blive
og dele dit liv med stoffer og ludere og depresiv"

Det viser en undersøgelse, som tv-kanalen MTV har foretaget blandt 1.500 unge i aldersgruppen 15-24 år. Adspurgt hvilket parti forskellige musikeres fans stemmer på, svarer Niarns fans "fortrinsvis" Dansk Folkeparti, oplyser MTV i en pressemeddelelse uden dog at sætte tal på.

Men de stemmer nok ikke
Dansk Folkeparti kan dog ikke være sikker på at få mange stemmer fra den gruppe, for Niarns fans er også dem, der er mindst interesseret i valget overhovedet.

Helt anderledes er det med Kashmirs og Tina Dickows tilhængere. Det er nemlig dem, som er mest interesseret i valget, og her går stemmerne overordnet til SF. Ellers er tendensen, at Aquas fans er mest til Venstre, mens Burhan G-fans stemmer på Naser Khader.

"Musik er et af de vigtigste elementer i de unges liv til at definere hvem de er og hvilke grupperinger, de tilhører. Derfor er det meget naturligt at unges præferencer til musik har betydning for deres politiske overbevisning. Eksempelvis er det ikke overraskende, at Naser Khader har massiv tilslutning blandt Burhan G-fans og Kashmir-fans er kulturelle og venstreorienterede. Da 20 % af de unge ikke har besluttet sig for om de vil stemme eller ej, ville musikere som talerør utvivlsomt kunne påvirke de unge førstegangsvælgere til at storme til valgurnerne," siger Peter Rosberg, Research Manager hos MTV Networks Danmark.

Niarn folder sig ud i "Antihelt":



[email protected]

Kilde: