Det er ikke kun Guds øje i det høje, der skal kigge med, når troende går til skriftemål hos præsten. Efterretningstjenesten skal også være med på en lytter, siger den tyske indenrigsminister, der mener, at den øgede overvågning kan forhindre terror i Tyskland. Og herhjemme er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, heller ikke afvisende over for idéen, beretter Kristeligt Dagblad.
"Hvis valget står mellem at forhindre et terrorangreb med hundredvis af tabte menneskeliv og at tage hensyn til præstens tavshedspligt, vil jeg personligt mene, at vi skal prioritere menneskelivene højest. Det er en meget svær diskussion, og det kan i den sidste ende kun bero på et skøn i den konkrete situation," siger Peter Skaarup til Kristeligt Dagblad.
En sådan aflytning vil dog være i modstrid med retsplejelovens paragraf 170, fastslår professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen, og pointerer, at aflytning af præster, imamer og forsvarsadvokater ikke må bruges til at få personer dømt.
Tavshedspligt
"Idéen med lovgivningen er netop at beskytte betroelses- og fortrolighedsretten mellem person og præst eller forsvarsadvokat, og det vil man ødelægge, hvis man giver lov til aflytte i skriftestolen. Man skal kunne betro sig til sin præst vel vidende, at præsten aldrig kan vidne imod dig, med mindre man selv giver lov til det," siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Forslaget møder heller ingen opbakning fra hverken Venstre eller de Konservatives retsordførere.
"Der kan altid opstå nødsituationer, men vi skal være meget tilbageholdende med at røre ved tavshedspligten. Tillader vi det, sker der meget let et skred, hvor vi ikke ved, hvad det næste så bliver," siger Tom Behnke (K) til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
"Hvis valget står mellem at forhindre et terrorangreb med hundredvis af tabte menneskeliv og at tage hensyn til præstens tavshedspligt, vil jeg personligt mene, at vi skal prioritere menneskelivene højest. Det er en meget svær diskussion, og det kan i den sidste ende kun bero på et skøn i den konkrete situation," siger Peter Skaarup til Kristeligt Dagblad.
En sådan aflytning vil dog være i modstrid med retsplejelovens paragraf 170, fastslår professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen, og pointerer, at aflytning af præster, imamer og forsvarsadvokater ikke må bruges til at få personer dømt.
Tavshedspligt
"Idéen med lovgivningen er netop at beskytte betroelses- og fortrolighedsretten mellem person og præst eller forsvarsadvokat, og det vil man ødelægge, hvis man giver lov til aflytte i skriftestolen. Man skal kunne betro sig til sin præst vel vidende, at præsten aldrig kan vidne imod dig, med mindre man selv giver lov til det," siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Forslaget møder heller ingen opbakning fra hverken Venstre eller de Konservatives retsordførere.
"Der kan altid opstå nødsituationer, men vi skal være meget tilbageholdende med at røre ved tavshedspligten. Tillader vi det, sker der meget let et skred, hvor vi ikke ved, hvad det næste så bliver," siger Tom Behnke (K) til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
