DF: Samtlige danskere skal i politiets DNA-register

Over 2

Slettet Bruger,

08/02/2008

Over 2.000 forbrydelser blev sidste år opklaret ved brug af politiets DNA-register, og det er så stor en succes, at Dansk Folkeparti nu vil have samtlige danskere til at stå i registret. I dag er det kun personer, som sigtes for forbrydelser, der må aflevere en DNA-prøve.

"Det er yderst positivt, at DNA-registeret over dømte og mistænkte kriminelle har mere end firedoblet politiets opklaringsrate over de sidste fire år. Det fortæller samtidig historien om, at indførelsen af et centralt DNA-register for alvor kunne hjælpe et presset politikorps til at øge opklaringen af kriminalitet og derved mindske arbejdspresset og gøre Danmark til et langt tryggere land at leve i," siger Marlene Harpsøe, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.

Det er også det stigende antale grove røverier i folks private hjem, som får Harpsøe til at foreslå den omfattende registrering af danskerne.

"Vi bør nu se med åbne øjne på at få indført et centralt DNA-register i en tid, hvor stadig grovere og mere krænkende kriminalitetsformer trænger sig ind på danskerne, herunder hjemmerøverierne," lyder det fra DF'eren.

[email protected]

Kilde: