En afgørelse fra Fyn giver nu debat om offentlig støtte til forældre, der går hjemme og passer deres handikappede barn. Et fynsk par har en hjerneskadedt datter, som en af ægtefællerne passer i hjemmet efter den såkaldte Doman-metode. Det giver ret til over en halv million årligt i kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som Serviceloven giver ret til. Men det forarger formanden for Folketingets Socialudvalg, DF's Christian H. Hansen. Det skriver DR Nyheder.
"Det at have et handikappet barn er jo ikke anderledes for direktør Jensen end for arbejdsmand Pedersen. Jeg ville blive forarget, hvis jeg fik 15.000 for at blive hjemme ved mit handikappede barn, mens naboen fik 45.000," siger Christian H. Hansen til DR.
Han foreslår derfor, at Sericeloven ændres, så man får, det der svarer til udgifterne til at passe et handikappet barn i stedet. Forslaget vækker bekymring hos Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der dog gerne vil være til at finde en øvre grænse for den tabte arbejdsfortjeneste.
"Hvis der skal lægges et loft, skal det være så højt, at mennesker med helt almindelige indkomster selvfølgelig får tabt arbejdsfortjeneste," siger hun dog.
Professor i socialret Kirsten Ketscher er ikke begejstret for forslagene. De vil rokke hele fundamentet i vores sociale system, mener hun.
"Man kan sige, at det er en gigantisk folke-forsikring, som vi betaler til over skatten. Og som i enhver anden forsikring får man kompenseret sit tab. Et almindeligt forsikringselskab undersøger jo heller ikke, om man selv har råd til at købe en ny cykel, hvis man har fået stjålet sin," siger Kirsten Ketscher til DR.
[email protected]
"Det at have et handikappet barn er jo ikke anderledes for direktør Jensen end for arbejdsmand Pedersen. Jeg ville blive forarget, hvis jeg fik 15.000 for at blive hjemme ved mit handikappede barn, mens naboen fik 45.000," siger Christian H. Hansen til DR.
Han foreslår derfor, at Sericeloven ændres, så man får, det der svarer til udgifterne til at passe et handikappet barn i stedet. Forslaget vækker bekymring hos Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der dog gerne vil være til at finde en øvre grænse for den tabte arbejdsfortjeneste.
"Hvis der skal lægges et loft, skal det være så højt, at mennesker med helt almindelige indkomster selvfølgelig får tabt arbejdsfortjeneste," siger hun dog.
Professor i socialret Kirsten Ketscher er ikke begejstret for forslagene. De vil rokke hele fundamentet i vores sociale system, mener hun.
"Man kan sige, at det er en gigantisk folke-forsikring, som vi betaler til over skatten. Og som i enhver anden forsikring får man kompenseret sit tab. Et almindeligt forsikringselskab undersøger jo heller ikke, om man selv har råd til at købe en ny cykel, hvis man har fået stjålet sin," siger Kirsten Ketscher til DR.
[email protected]
