DF: Hul i hovedet med ramadan-spisning på Christiansborg

Christiansborgs lokaler bør ikke anvendes til at holde fællesspisning i anledning af den muslimske ramadan, sådan som det skete i går, mener Dansk ...

Slettet Bruger,

16/09/2009

Christiansborgs lokaler bør ikke anvendes til at holde fællesspisning i anledning af den muslimske ramadan, sådan som det skete i går, mener Dansk Folkeparti ifølge jp.dk.

Det var foreningen Dialog-Forum, hvis medlemmer primært består af unge danskere med tyrkiske forældre, som bød 150 gæster på tyrkisk violin, æble- og appelsinjuice samt tre tyrkiske retter. Alle Folketingets medlemmer var indbudt og flere socialdemokrater deltog, men ingen fra Dansk Folkeparti.

"Det er helt hul i hovedet, og man bør spørge sig selv om ikke, det er udtryk for en fejltænkt integration, når man bruger Christiansborgs lokaler til at markere en muslimsk højtid," lyder begrundelsen fra DF-folketingsmedlem Martin Henriksen ifølge Jyllands-Posten.

Socialdemokraten Klaus Hækkerup, som var et af de folketingsmedlemmer, som deltog, kan omvendt ikke se problemet:

"Det er udtryk for gensidig respekt at være åben for sådan et arrangement. Alt andet havde været fordømmende, og det er ikke socialdemokratisk politik," siger han.

Klik her for at læse mere på jp.dk

[email protected]

Kilde: