DF: Haarder må gribe ind over for historieforfalskende leksikon

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen vil have undervisningsminister Bertel Haarder til at gribe ind over for fagkonsulenter i Und...

Slettet Bruger,

19/03/2008

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen vil have undervisningsminister Bertel Haarder til at gribe ind over for fagkonsulenter i Undervisningsministeriet, der anbefaler anvendelsen af den stærkt venstreorienterede leksikonhjemmeside leksikon.org, som bl.a. hylder Rote Armee Fraktion og betegner Danmark som en bananrepublik

"Det er helt uantageligt, at Undervisningsministeriet blåstempler en hjemmeside, der mest af alt minder om en venstreorienteret udgave af historisk revisionisme. Hvis Undervisningsministeriet kan anbefale en hjemmeside, der omtaler Israel som en 'racistisk, imperialistisk apartheid-slyngelstat', så er der ikke langt til at anbefale en hjemmeside, der bagatellisere folkemordet på jøderne i 30'erne og 40'erne," siger en oprørt Martin Henriksen, der mener, at danske folkeskoleelever bliver voldført af leksikon.org:

"De venstreorienterede bag leksikon.org har selvfølgelig ret til at skrive, hvad de vil, men at hjemmesiden anvendes i folkeskolen med Undervisningsministeriets godkendelse er helt ude i hampen."

Martin Henriksen forstår ikke, at anvendelsen af leksikon.org kan forsvares med henvisning til kildekritik.

"Kildekritik er noget, der først og fremmest skal tilegnes ved anvendelse af førstehåndskilder og beretninger - ikke noget der skal tilegnes gennem læsning af faktuelle værker, som f.eks. et leksikon må forventes at være. Indholdet på hjemmesiden er det rene historieforfalskning, og Bertel Haarder må omgående standse ministeriets blåstempling af den venstreekstremistiske politiske propaganda, som hjemmesiden er udtryk for," siger Martin Henriksen.

[email protected]

Kilde: