Cand. kreativ - men arbejdsløs

Slettet Bruger,

17/08/2007

Arbejdsløsheden blandt de, der er uddannede fra Kulturministeriets institutioner siden 1997, er på 15,5% eller 5 gange højere end den gennemsnitlige arbejdsløshed.

Ifølge Dansk Industri er det på tide at begrænse adgangen til uddannelserne.

"Der har altid været rigtig mange ansøgere til de kreative uddannelser, så det var klogt at begrænse optager, som man gjorde i 2003. Men når ledigheden stadig er så høj, bliver man nok nødt til at kigge på det igen. Det er jo kedeligt at sende folk ud på et arbejdsmarked, der ikke kan bære flere, for man får ikke andet end en masse skuffede, unge mennesker," siger forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, til Børsen.

Men kulturminister Brian Mikkelsen afviser at sænke antallet af pladser på uddannelserne.

"Vi skal vente lidt endnu på at se effekten af det reducerede optag, som vi indgik aftale om i 2003. Det tager fem år, før det har effekt på antallet af færdiguddannede ved uddannelserne, så vi forventer først, at det vil slå igennem på beskæftigelsesgraden i 2008. Derfor ligger det heller ikke i kortene, at optaget skal reduceres yderligere," siger Brian Mikkelsen.

[email protected]

Kilde: