Britisk raket dræbte ved en fejl danske soldater

Slettet Bruger,

05/11/2007

Det var Danmarks allierede i Afghanistan, der ved en fejl dræbte de to danske soldater, Mikkel Keil Sørensen og Thorbjørn Ole Reese i september. Det hævder Nyhedsavisen, der har talt med en højtstående dansk militærkilde i Afghanistan. Han ønsker at være anonym af hensyn til sin stilling i forsvaret.

"Vi vidste allerede dagen efter, at det var 'friendly fire' fra briterne. Da der skal ryddes op dagen efter, finder vores soldater log-nummeret på en britisk Javelin (panserværnsraket, red.) der, hvor Mikkel døde. Der er et bestillingsnummer på raketten, så der er ikke så meget at være i tvivl om," siger den anonyme militærkilde til Nyhedsavisen.

De to danske soldater soldater blev dræbt 26. september i år, hvor de i kamp mod Taleban blev ramt af raketter. En oversergent blev såret, men overlevede.

Ingen kommentarer fra forsvaret
Siden angrebet har forsvaret efterforsket omstændighederne omkring de to soldaters død. Officielt lyder det, at man stadig ikke ved, om soldaterne faldt for venners eller fjenders hånd.

Hos forsvaret vil man ikke kommentere, om man har været mere end en måned undervejs med en undersøgelse, hvor man allerede dagen efter kendte årsagen til angrebet.

"Det kan jeg ikke kommentere, før undersøgelsen er klar. Vi mangler stadig at sammenholde nogle oplysninger, og før vi har dem, kan jeg desværre ikke sige noget," siger Peter Otken fra forsvarets auditørkorps til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: