Birhe Rønn undsiger udvisninger

Det er en uheldig udvikling, at mennesker kan udvises på baggrund af hemmelige beviser, uden at have været for en dommer

Slettet Bruger,

14/02/2008

Det er en uheldig udvikling, at mennesker kan udvises på baggrund af hemmelige beviser, uden at have været for en dommer. Det mener integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der i et interview med Politiken udtrykker bekymring over beslutningen om at udvise to tunesere, der er mistænkt for at planlægge mord på Muhammedtegner.

"Jeg var ikke særligt begejstret for udvisningsbestemmelsen i 2002, og jeg er ikke blevet mere begejstret siden. Jeg har jo ikke ændret mening om retssikkerheden, bare fordi jeg er blevet minister, og derfor lytter jeg til debatten. Det er en god ting, at der er seriøse jurister, der drøfter spørgsmålet," siger Birthe Rønn Hornbech til Politiken.

En særlig paragraf i udlændingeloven tillader en såkaldt administrativ udvisning, hvis en udlænding vurderes som at udgøre en fare for statens sikkerhed. Den tredje mistænkte i sagen, en 40-årig dansk statsborger, er dog blevet løsladt, da Politiets Efterretningstjeneste ikke vil føre en sag i retten.

[email protected]

Kilde: