Autonom vold i Bern

Slettet Bruger,

08/10/2007

Det ellers så fredelige land Schweiz oplevede i weekenden, hvad mange andre lande har oplevet, nemlig at et fredeligt politisk møde blev overfaldet af venstreekstreme voldsmænd, der ville hindre, at et højreorienteret parti kom til orde.

Således overfaldt hundredevis af maskerede autonome et politisk møde for partiet SVP og forhindrede dets spidskandidat, justitsminister Felix Blocher, i at nå sit bestemmelsessted, Bundesplatz, hvor han skulle tale for partiets tilhængere. Også omkring 10.000 SVP-tilhængere blev hindret af de venstreorienterede voldsmænd i at nå pladsen. Det skriver berlingske.dk, der betegner partiet, SVP, som højrepopulistisk.

Blocher og SVP har gjort sig bemærkede ved at gøre opmærksom på, at et uforholdsmæssigt stort antal lovovertrædelser i Schweiz bliver begået af udlændinge. Det har fået en såkaldt mennskerettighedsobservatør fra FN til at betegne partiets valgplakater som "racistiske".

SVP har modtaget bred opbakning fra sine politiske modstandere i det schweiziske parlament. Den socialdemokratiske forbundspræsident, udenrigsminister Micheline Calmy-Rey, erklærede, at billeder af sammenstødet gjorde hende trist, og at forsamlingsretten ikke burde forhindres af "et par hundrede ekstremister". Til trods herfor beskyldte Calmy-Rey dog også indirekte SVP for selv at være skyld i balladen.

"De aktuelle, politiske provokationer og beskyldninger efterlader spor. Man bør holde op med at lege med angsten blot for at få et par stemmer," sagde hun ifølge berlingske.dk

[email protected]

Kilde: