Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil have topskatten ned

Topskatten er en uhensigtsmæssighed i det danske skattesystem, som bør gøres mindre

Slettet Bruger,

10/03/2008

Topskatten er en uhensigtsmæssighed i det danske skattesystem, som bør gøres mindre. Det budskab kommer i denne omgang ikke fra Dansk Industri eller CEPOS, men fra den socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Børsen. AE-Rådet mener, at topskatten er medvirkende til at holde danskernes lyst til at arbejde nede.

"Man bør fjerne uhensigtsmæssigheder, hvor de end er. Vores højeste prioritet er at hæve topskattegrænsen og dernæst se på beskæftigelsesfradraget i bunden. Hvis man kan sænke den øverste marginalskat og bevare samme byrdefordeling, så skal man gøre det. Derfor leverer vi et eksempel på, hvordan man kan gøre det uden at forgylde de rigeste," siger direktør Lars Andersen fra AE-Rådet til Børsen.

Forslaget er en del af AE-Rådets bud på et nyt skattesytem, men det falder ikke i god jord hos de sædvanlige venner hos Socialdemokraterne, som

"Det er så et indspark til debatten, men lad nu skattekommissionen arbejde," siger Henrik Sass Larsen, politisk ordfører i Socialdemokratiet, som afviser, at det vil blive til socialdemokratisk politik: "Det står ikke på vores opgaveseddel."

Venstres finansordfører, Peter Christensen, hilser derimod forslaget velkomment.

"Det er faktisk ikke overraskende, at en tænketank med veluddannede økonomer påpeger, at vi har en enorm strukturel udfordring med høj marginalskat i Danmark. Så nu må man bare håbe, at de vil lade den tænkning gå effektivt videre over til deres venner i Socialdemokratiet," siger Peter Christensen til Børsen.

[email protected]

Kilde: